Annonce
Randers Onsdag

Ny skulderklinik er åbnet i Randers

Michael Overgaard er leder af Randers Skulderklinik, der 4. maj åbnede som en specialafdeling af Thomsen Fysioterapi & Osteopati, Toldbodgade 3. Pr-foto
Mandag 4. maj åbnede Randers Skulderklinik som en specialafdeling af sundhedsvirksomheden Thomsen Fysioterapi & Osteopati på adressen Toldbodgade 3.
Annonce

Randers: Hvis du, som mange andre, døjer med skulderproblemer, kan du nu blive behandlet af specialister på netop dette område i Randers, idet Randers Skulderklinik 4. maj åbnede som en specialafdeling af sundhedsvirksomheden Thomsen Fysioterapi & Osteopati på adressen Toldbodgade 3.

- Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer, som de af en eller anden grund ikke har fået gjort noget effektivt ved. Det er en skam, for tiden alene gør desværre ikke skulderen rask og velfungerende. Derimod kan man i langt de fleste tilfælde opnå markant bedring, såfremt man konsulterer en specialist på området, der iværksætter den rette behandling suppleret med det helt rigtige individuelt tilrettelagte træningsprogram, siger Finn Thomsen, fysioterapeut og indehaver af Thomsen Fysioterapi & Osteopati.

Finn Thomsen tilføjer, at som en specialiseret skulderklinik kan Randers Skulderklinik afhjælpe problemer uanset om man har fået en akut skulderskade, har haft langvarige skuldersmerter, har følger efter operation eller har behov for genoptræning.

Annonce

Erfarne skulderspecialister

Leder af den nye Randers Skulderklinik er fysioterapeut Michael Overgaard, der i forvejen var en del af behandlerteamet hos Thomsen Fysioterapi & Osteopati.

- Skuldersmerter er ofte forårsaget af en kombination af flere ting. Endvidere er skulderleddet kroppens mest bevægelige led og samtidig det mest komplicerede, siger han.

- Det kræver derfor flere års ekstraordinært fokus på området for at få den nødvendige mængde kendskab og rutine til at kunne håndtere skulderproblemerne, fortsætter Michael Overgaard, der i løbet af de seneste fire år har suppleret sin fysioterapeutuddannelse med en diplomuddannelse med speciale indenfor skulderområdet

I Randers Skulderklinik bliver Michael Overgaard assisteret af fysioterapeut Torben Sorgenfrei, der også har erfaring og ekspertise i at afhjælpe skulderproblemer, idet han tidligere har arbejdet på en skuldersektion i Skanderborg.

Annonce

To veje til behandling

Finn Thomsen fortæller, at fordi Thomsen Fysioterapi & Osteopati er underlagt det offentlige sygesikringssystem, kan patienterne vælge mellem to veje, hvis de har brug for behandling.

Den ene vej er at blive henvist fra egen læge og derefter kontakte fysioterapeuten. Ved denne model får man som patient refunderet 40 procent af regningen fra det offentlige sygesikringssystem.

- Man kan også lave en aftale uden at være henvist af egen læge, men så kommer man til at betale lidt mere selv, siger Finn Thomsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce