Annonce
Randers Onsdag

Nye bycykler: Orange æsler på gaden i Randers

Nye orange bycykler står til borgernes rådighed fra tirsdag 13. april. Foto: Randers Kommune
De grønne bycykler i Randers bliver fra tirsdag 13. april skiftet ud med orange æsler. De nye orange cykler bliver stillet mange steder i hele byen, så det bliver lettere at få fat i en cykel og bevæge sig rundt på et bæredygtigt transportmiddel.

Randers: Fra tirsdag 13. april får borgerne i Randers Kommune samt byens gæster mulighed for at bruge orange ”æsler”, som delecyklerne fra danske Donkey Republic kaldes. Den første dag vil det være gratis at bruge cyklerne, og fremover er den første halve time i sadlen gratis.

Donkey-cyklerne kommer til at stå rundt om i Randers, så cyklerne bliver lette at gå til og placere igen, når man er færdig. De kan tilgås via Donkey Republics app, der gør det nemt både at finde den nærmeste cykel og at se, hvor man kan stille den igen.

Nye bycykler i Randers

Du kan se en oversigt over cyklernes placeringer i Randers fra 13. april på Randers Cykelbys hjemmeside www.randerscykelby.dk

Samarbejdet er en nulomkostningsaftale for Randers Kommune, da det er AFA Jcdecaux, der driver aftalen med Donkey Republic gennem annonceafgifter.

Kilde: Randers Kommune

For Randers Kommune er implementeringen af de orange delecykler et led i kommunens vision for grøn og bæredygtig udvikling:

- Cyklerne er et vigtigt led i Randers Kommunes mission om at få endnu flere til at bruge cyklen til gavn for sundheden og klimaet. Jeg håber, at borgerne og de mange turister i Randers vil tage godt imod de nye orange bycykler, siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.

Annonce

Orange cykler i hele Europa

Donkey Republic er kendt for sine orange delecykler, der står i mange danske og andre europæiske byer. Har man oprettet sig som bruger af de orange cykler i en app, giver det mulighed for at komme rundt på et orange æsel i 71 byer i Europa:


Jeg håber, at borgerne og de mange turister i Randers vil tage godt imod de nye orange bycykler.

Torben Hansen, borgmester, Randers


- Vi er rigtig glade for, at Randers bliver en Donkey-by, og at borgerne får mulighed for at bruge cyklerne gratis den første halve time. Det er et stærkt boost til grønnere infrastruktur og mindre trafik i byen. Cyklerne bliver en naturlig del af bylivet og er lige så nemme at gå til som anden kollektiv trafik, siger Erdem Ovacik, der er administrerende direktør i Donkey Republic.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Sprog-diplom til Paderup-elev

Randers Onsdag

Jesper Nielsen er frivillig ved Børns Vilkårs landsindsamling: Det er vigtigt at hjælpe børn og unge, der er kommet i klemme

Annonce