Annonce
Randers Onsdag

Nye telte til De grønne pigespejdere 2. Randers

De grønne pigespejdere 2. Randers er atter klar til at tage på lejrture efter, Y's Mens Club har sponseret nye telte til spejdertruppen. Privatfoto
Da pigespejdernes gamle telte gik i opløsning og faldt sammen, trådte Y's Mens Club til og har nu sponseret nye telte, så pigerne atter kan sove i tørvejr på de mange kommende lejrture.
Annonce

Randers: Sidste sommer var De grønne pigespejdere fra 2. Randers på teltsommerlejr på Spejderklinten ved Limfjorden. Det danske sommervejr viste sig, som så ofte før, fra sin lidt kedelige side med regn og kraftig blæst. Pigerne havde de telte med, som gruppen har haft i umindelige tider, men tilsyneladende var udløbsdatoen for teltene nået netop sidste sommer.


Vi glæder os meget til at få glæde af teltene på sommerlejre og weekendture de næste mange år - så tak til Y’s men for den meget flotte gave

Kristina Holman, flokleder De grønne pigespejdere 2. Randers


Hver dag måtte pigerne ringe fra Spejderklinten og fortælle, at nu var endnu telt revnet, teltstængerne bøjede eller et oversejl sprækket fra ende til anden.

Gruppelederen Christina Faarup, som sad i den anden ende af røret, måtte finde, hvad der nu var i spejderhuset i Randers af løse oversejl og endnu ældre telte at tage med, da hun kom op på sommerlejren midt i ugen.

Desværre nåede endnu et par oversejl at gå til inden sommerlejren var overstået. Og så kunne pigerne i gruppen godt regne ud, at de skulle ligge ualmindelig tæt, ja nok nærmest i lag, næste gang der var telttur med de få telte, der var tilbage.

2. Randers gruppe søgte derfor Y’s Mens Club om støtte til nye telte, og fik straks et positivt svar. Teltene var desværre i restordre, og da de endelig kom på lager, ramte corona-nedlukningen.

Men endelig i juni var forsamlingsforbuddet ophævet, og pigerne kunne mødes og modtage to flotte telte, som straks blev taget i brug i Vestparken, hvor grønsmutterne - de yngste piger - i løbet af ingen tid slog teltene op og indviede dem med kiksespisning - en ofte brugt disciplin på spejderlejre. Og da den første forælder dukkede op for at hente sin datter, blev hun mødt med, at pigen faktisk havde tænkt sig at sove i det nye telt, så moderen kunne godt gå hjem igen.

- Vi har nu ikke tænkte os, at vi skulle sove i Vestparken, fortæller flokleder Kristina Holman og fortsætter:

- Men vi glæder os meget til at få glæde af teltene på sommerlejre og weekendture de næste mange år - så tak til Y’s men for den meget flotte gave.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fru Lund vil styrke naturen

Randers Onsdag

Ny synshal åbnet i Randers

Annonce