Annonce
Randers Onsdag

Nyt liv i midtbyen: Stor sportskæde rykker til Randers

Ægteparret Frank og Heidi Kvols Neergaard åbner til efteråret en Sportiganbutik i Torvegade 8. Foto: Annelene Petersen
Inden længe kommer der nyt liv i de lokaler, der indtil sidste sommer husede boligbutikken Room8.
Annonce

Randers: De tomme lokaler på Torvegade 8 bliver inden længe forvandlet til en Sportigan-butik.

Det er det randrusianske ægtepar Heidi og Frank Kvols Neergaard, der står bag den nye forretning, og de regner med at kunne åbne butikken allerede om halvanden måned.

- Vi overtog lokalerne 15. august, og hvis alt går som planlagt, åbner vi butikken omkring 1. oktober, fortæller Frank Kvols Neergaard.

Parret har allieret sig med nogle butiksassistenter, der hjælper med åbningen, indtil de får overblik over arbejdsmængden og dermed hvor mange medarbejdere, der skal ansættes til den nye butik.

Annonce

En corona-idé

Idéen til den nye sportsbutik fik de under corona-hjemsendelsen i forårs- og sommermånederne, hvor parret, der selv bor i Stevnstrup, tilbragte lidt ekstra tid i Randers midtby.

- Vi gik og kiggede lidt på de lokaler og syntes, de så spændende ud og ville passe godt til en sportsbutik. Samtidig kunne vi se, at Torvegades nuværende sportsbutik har ophørsudsalg og snart lukker, og så besluttede vi at slå til, fortæller Frank Kvols Neergaard.

Annonce

Erfarne i branchen

Parret ved da også, hvad de taler om, når det kommer til markedet for sportstøj og egnede butikslokaler.


Vi overtog lokalerne 15. august, og hvis alt går som planlagt, åbner vi butikken omkring 1. oktober.

Frank Kvols Neergaard


I ni år har de nemlig med drevet en Sportigan-butik i Silkeborg, indtil Sportigan og Sport 24 i 2016 fusionerede. I den forbindelse sagde parret ja til at sælge deres forretning i Silkeborg, som blev omdannet til en Sport 24-butik.

Siden da har Heidi Kvols Neergaard arbejdet som butikschef i Sport 24 i Randers Storcenter, mens Frank Kvols Neergaard har arbejdet for et firma, der sælger skitøj. Men inden længe venter altså igen en tilværelse som selvstændige erhvervsdrivende - denne gang i hjembyen Randers.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce