Annonce
Randers Onsdag

Nyt vagtsamarbejde for dyrlæger uden for åbningstid

Hvis den firbenede er blevet dårlig eller er kommet til skade, er der hjælp at hente - også selvom den lokale dyrlæge har lukket. PR-foto
Ni dyrlæger i Randers og omegn skiftes til tage vagten efter fyraften, så dyreejere altid får fat i en dyrlæge, der er klar til at rådgive og tage imod.
Annonce

Randers: Man kan ikke selv bestemme, hvornår uheldet er ude, og somme tider har dyrlægen lukket, når Fido har fået poten i klemme, eller Mis har fået diarré.

Men nu behøver man ikke længere at vente til næste dag med at tage sin firbenede ven til dyrlæge. Dyrehospitaler i Randers og omegn har nemlig udbygget deres vagtsamarbejde til fordel for dyrenes helbred. På den nye hjemmeside dyrlægevagtenranders.dk kan man finde hurtig hjælp, og der er desuden nyttig information om førstehjælp til dyr, og hvad man selv kan gøre.

Dyrlægevagten Randers og omegn er et samarbejde mellem ni dyreklinikker.

Annonce

Tæt sparring

- Vi har arbejdet på at udvikle samarbejdet til fordel for både kæledyrene og os selv. Det betyder en tættere sparring, som både er med til at øge trygheden for alle parter og udvikle os fagligt. Alle journaloplysninger sendes videre til dyreejerens egen dyrlæge, og vi ringer sammen i de tilfælde, hvor det kan have betydning for kæledyrets helbred og den videre behandling, fortæller dyrlæge Helle Markwardt fra Hornbæk Dyrehospital, som er en af de ni klinikker i vagten.

Hvis uheldet er ude, kan man ringe på vagttelefonen 7022 7122, hvor man kommer i kontakt med den vagthavende dyrlæge, som kan rådgive over telefonen og vurdere, hvorvidt det er så akut, at man bør komme forbi den vagthavende klinik, eller om man kan vente til ens egen dyrlæges åbningstid.

Det er gratis at ringe til dyrlægevagten for at få en vurdering af, hvorvidt dyret har behov for akut hjælp, eller om det kan vente til normal åbningstid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce