Annonce
Randers Onsdag

OK-Klubben vil gerne have flere mænd blandt medlemmerne

OK-Klubbens formand, Inge Thomsen, vil gerne se flere mænd til foreningens arrangementer. Foto: Annelene Petersen
Tilsyneladende er det især kvinder, der er kulturelt interesserede.
Annonce

Randers: - Der kommer mange veninder sammen. Men vi vil så gerne, om der vil komme nogle flere mænd.

- Det sagde jeg også for fem år siden. Og for ti år siden. Og måske længere tilbage, erkender formanden for OK-Klubben, Inge Thomsen.

- Mændene er lidt sværere at trække ud, synes jeg. Men vi vil gerne have nogle flere til at komme, og de skal ikke være bange for at komme. De skal nok blive godt modtaget,  understreger Inge Thomsen.

Hun og den øvrige bestyrelse ser frem til at komme i gang med den nye sæson.

- Mange har jo ringet og sagt, at de glæder sig til at komme i gang igen, efter at vi har haft aflyst arrangementerne i foråret.  Men på den anden side ved vi jo ikke, om der er folk, der holder sig tilbage af frygt for corona, siger Inge Thomsen med henvisning til, at medlemmerne jo hører til en aldersgruppe, der i et eller anden omfang er en del af en risikogruppe.

- Jeg vil i hvert fald være ked af at sidde med mundbind, siger Inge Thomsen.

Normalt har deltagerne i møderne kunnet købe kaffe til en tier og så selv medbragt brød.

- Men det må vi nok droppe nu, hvor vi ikke kan sidde ved bordene, beklager Inge Thomsen.

OK-Klubbens møder om onsdagen begynder klokken 13.

- Men folk kommer i rigtig god tid, for mange vil gerne have samme plads, men de vil også gerne hygge sig sammen, inden foredraget begynder, fremhæver Inge Thomsen.

Hun glæder sig over, at der altid har været en god tone, en god ånd i OK-Klubben.

- Jeg har altid været glad for at være med. Altid kommet der med glæde og mødt de glade medlemmer, der kommer, siger Inge Thomsen.

Af naturlige årsager er der hvert år et vist frafald.

- Men vi har heldigvis også hvert år tilgang af nye medlemmer, konstaterer Inge Thomsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce