Annonce
Randers Onsdag

Overarkivar ved Randers Stadsarkiv, Tina Knudsen Jensen, vil gøre op med fordomme: Vi er et arkiv for hele byen

"Der hvor jeg synes, vi giver mening er, når helt almindelige borgere i Randers finder ud af, at de også kan bruge deres arkiv - og det er der heldigvis mange, der gør", siger Tina Knudsen Jensen, overarkivar ved Randers Stadsarkiv. Foto: Frank Pedersen
I Randers Stadsarkiv smelter almindelige menneskers liv og kommunale beslutninger sammen til hele byens historie.
Annonce

Randers: - Vi er byens vigtigste institution, lyder Tina Knudsen Jensens korte definition på, hvad Randers Stadsarkiv er for en størrelse. Arkivet, der har til huse i Kulturhusets stueetage, Stemannsgade 2.

Og selv om det er sagt med et smil på læben, er der ingen tvivl om, at Tina Knudsen Jensen har stor kærlighed og agtelse for det arkiv, hvor hun 1. maj 1995 blev ansat som overarkivar med fagligt ansvar for hele arkivet.

Stor er også kærligheden til det arbejde, hun sammen med sine medarbejdere og de frivillige udfører for at bevare Randers' og randrusianernes historie for eftertiden. Samt ikke mindst kærligheden for at formidle samme historie til byens borgere eksempelvis i form af billedforedrag og byvandringer samt som leverandør af artikler til Randers Amtsavis, hvor det gennem de seneste 22 år er blevet til knap 900 fortællinger om det gamle Randers.

- Det er det, vi har en samling for. Hvis ikke vores samling bliver brugt, så er vi sgu' ikke noget værd, siger Tina Knudsen Jensen.

Annonce

To arkiver i ét

Randers Stadsarkiv blev etableret i 2013, da Randers Kommunes arkiv blev lagt sammen med det private lokalhistoriske arkiv, som stammer fra 1954.

Tina Knudsen Jensen fortæller, at materialet i det privat-lokalhistoriske arkiv består af det, der kommer ind fra byens borgere, virksomheder og foreninger, mens det kommunale arkiv består af det, Randers Kommune producerer både på papir og digitalt.

- Vi er dem, der søger for, at arkivloven bliver overholdt i kommunens forvaltninger, siger Tina Knudsen Jensen.

Hun fortæller, at det er arkivloven, der beskriver, hvad det er, der skal gemmes og hvad der må kasseres i en kommunal forvaltning og de kommunale institutioner. Det er således ikke alt arbejde, der udføres i de kommunale forvaltninger, der ender i stadsarkivet.

- Sager- der vedrører matrikelnumre, vandløb i kommunen, rensningsanlæg eller vejanlæg, skal som hovedregel gemmes, for det viser noget om udviklingen i kommunen. Derimod bliver standardsager - som eksempelvis en klage over, at der ikke er afhentet skrald - kasseret efter nogle år, forklarer Tina Knudsen Jensen.

I det lokalhistoriske arkiv samles det, Tina Knudsen Jensen kalder de små brikker fra private. Brikker som tilsammen udgør byens historie.

- Selv om der ikke her er et lovkrav om, hvad der skal gemmes, forsøger vi i det lokalhistoriske arkiv at skabe et nogenlunde billede af, hvordan den her by har udviklet sig samt de mennesker, der har boet i den, siger hun.


Hvis ikke vores samling bliver brugt, så er vi sgu’ ikke noget værd.

Tina Knudsen Jensen, overarkivar ved Randers Stadsarkiv


Tina Knudsen Jensen fortæller, at de ældste ting arkivet ligger inde med er stammer fra 1600-1700 tallet.

- Vi har ikke så meget, der er så gammelt, men fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem har vi rigtig meget, som private har indleveret, siger hun.

Annonce

Det er blevet sværere og mere spændende

Gennem de 25 år, Tina Knudsen Jensen har været ansat ved Randers Stadsarkiv, har der været en støt stigende interesse blandt borgere i forhold til den lokale historie.

Desuden er der sket en udvikling blandt dem, der benytter arkivet. Tidligere var det primært ældre borgere, der mødte op på arkivet for i dagevis at nærstudere optegnelser i forbindelse med egen slægtsforskning.

Sådan er det ikke mere. I dag er arkivets brugere en blandet skare af borgere fra hele byen.

De spørgsmål, stadsarkivets medarbejdere bliver stillet, er også af en anden type i forhold til tidligere.

- I dag kan man sidde hjemme og gøre brug af diverse digitale muligheder som eksempelvis Arkivalier Online, hvor man kan lave opslag på folkeoptællinger og kirkebøger. Så det er, når de vil have mere ”kød på”, at folk kommer til os, siger Tina Knudsen Jensen.

Som et tænkt eksempel siger hun, at det kan være en borger, der har fundet ud af, at oldefar var skomagermester i Randers i begyndelsen af 1800-tallet og nu gerne vil vide, om arkivet har noget, der kan dokumentere livet som skomager og om livet i Randers dengang, samt om det er muligt at finde noget, der fortæller om det sted, oldefaren boede, og om han var medlem af skomagerlauget.

Hun tilføjer, at den udvikling har betydet, at det er blevet meget mere udfordrende at være arkivar i stadsarkivet.

- Det er blevet sværere, men også meget mere spændende at være arkivar i dag. De spørgsmål vi får er blevet mere indviklede. Det er ikke længere nok at finde en kirkebog og folketælling frem til borgeren. Jeg skal virkelig tænke alle mine kilder igennem for at finde svar på borgerens spørgsmål. Det er fedt, siger Tina Knudsen Jensen med et smil.

Annonce

Holder af almindelige menneskers historie

I kraft af, at stadsarkivet har det kommunale arkiv, er der sikkerhed for at det store overordnede liv i Randers vil blive dokumenteret for eftertiden. Samme sikkerhed er der ikke, når det kommer til hverdagslivet i Randers og livet for den almindelige randrusianer.

- Som historiker ved jeg, at hvis man skal søge i kilder, er det ofte meget svært at finde almindelige menneskers historie, siger hun og fortsætter:

- Almindelige mennesker har som regel en opfattelse af, at lige deres historie ikke er speciel interessant. Men set i det store perspektiv, er det simpelthen så vigtigt, at vi også får helt almindelige randrusianeres historie og dokumentation. Så det er, når der kommer en aflevering med personers liv, at vi kan blive både overraskede og rigtig glade.

Tina Knudsen Jensen tilføjer, at man i stadsarkivet altid beder om at se materialet, før man modtager noget fra private. Det skyldes dels at man vil sikre sig, at det der modtages kan sættes ind i en større sammenhæng og dels, at man gerne vil have det hun kalder hele arkiver.

- Vi vil gerne have dagbøger, der dækker 20 år, men vi kan ikke bruge en dagbog fra et enkelt år. Det er de større historier, vi gerne vil have. Livshistorier, der giver billedet af hele mennesket fra vugge til grav, siger Tina Knudsen Jensen.

Hun erkender, at det kan være svært at få den slags hele historier, da de fleste - hende selv inklusive - med jævne mellemrum eksempelvis i forbindelse med en flytning sorterer og smider ud. Hun vil dog ikke gå så langt som at opfordre til, at man flytter alt med og aldrig smider noget ud.

- Man skal snare tænke sig om i forhold til, hvad det er man gemmer. Jeg forsøger selv at gemme det rigtige og strukturere det jeg gemmer. For eksempel har jeg som dokumentation gemt min første lønseddel fra dengang jeg blev ansat her på arkivet, siger Tina Knudsen Jensen.

Annonce

Er bidt af arkivbacillen

Da Tina Knudsen Jensen læste historie på Københavns Universitet, havde hun ingen særlig forkærlighed for arkivarbejde. Planen var derimod, at hun skulle være gymnasielærer.

Frederiksplads - det nuværende Østervold - fotograferet i slutningen af 1800-tallet. Foto: Randers Stadsarkiv

Men da stillingen som overarkivar i Randers blev slået op, søgte hun den. Mest af alt fordi det passede hende godt geografisk, da hendes forældre boede i Aalborg.

- Men jeg må erkende, at jeg er blevet bidt af arkivbacillen, og hvis der er en arkivvirus, har jeg fået den, siger hun og prøver - forgæves - at give en kort forklaring på, hvad det er, hun holder af ved at være arkivar

- Det er det med at sidde med det originale materiale… Den der fornemmelse af, at jeg kan finde et dokument frem, der er 200 år gammelt eller et af de allertidligste billeder fra byen.

- Eller som da vi fandt en glasnegativ-samling fra 1850-1860’rne, der havde tilhørt en af byens første fotografer. Vi sad med 1000 glasnegativer, hvor billerne er så skarpe, at vi hvis vi ville, kunne de bruges på et udendørs banner langs hele Kulturhuset

- Den der virkelige begejstring ved det originale ved materialet, har jeg stadig. Jeg har en god hukommelse for billeder og kan stadig falde helt i svime over et billede, hvor jeg tænker: Det her har jeg ikke set før, opremser Tina Knudsen Jensen som bare nogle af grundene til, at hun synes, det er spændende at arbejde som arkivar ved Randers Stadsarkiv.

- Plus det at få vores samling og viden i spil og ud til folk. Det er det, der giver værdi til det, vi arbejder med, tilføjer hun.

Annonce

Vil gøre op med fordomme

Tina Knudsen Jensen siger, at hun som arkivar gerne vil gøre op med det lidt fine skær, ordet ”arkiv” har i nogens øre. Det samme gælder fordommen om, at man skal vide noget særligt for overhovedet at overveje at træde indenfor i stadsarkivet.

- Vi er et arkiv for hele byen. Hvis man bare gerne vil se noget om sin barndomsgade eller ikke kan huske, hvornår hvilken butik lå hvor, så skal man bare komme indenfor. Det er dét, vi er her for.

- Der hvor jeg synes, vi giver mening er, når helt almindelige borgere i Randers finder ud af, at de også kan bruge deres arkiv - og det er der heldigvis mange, der gør, siger hun.

Annonce

Udvikling på kort og lang sigt

Det er syv år siden, at Randers Stadsarkiv blev dannet, men selv om arkivet med Tina Knudsen Jensens ord stadig er ved at finde sine fødder, har hun et par bud på arkivets udvikling både på kort og på lang sigt.

- Papiret vil sikkert være her en del år endnu, men vi skal over i det digitale. Så det kommer vi til at arbejde meget med i den nærmeste fremtid, siger Tina Knudsen Jensen.

Hun fortæller, at det i første omgang gælder det den kommunale del af arkivet. I det kommunale foregår al sagsbehandling i digitale systemer, derfor er det nødvendigt at stadsarkivet skal kunne gå ind og tage fat i de systemer, så sagerne kan gemmes.

- Den samme udvikling kommer også til at ske i det private. En forening i dag har jo ikke længere en gammel papirprotokol, som man brugte tidligere, siger hun.

Trods den øgede digitalisering og en stigende tendens til gør-det-selv-søgninger på internettet, er det ikke Tina Knudsen Jensens opfattelse, at Randers Stadsarkiv er truet på sin eksistens.

- Man vil aldrig komme helt væk fra fascinationen af det originale. Derfor er jeg overbevist om, at der også kommer folk på vores læsesale om både 50 og 100 år, hvor arkivpersonalet vil få en rolle som vejledere, der introducerer og får folk vist de rigtige steder hen, siger Tina Knudsen og forudser samtidig, at størstedelen af arkivets ekspeditioner vil foregå digitalt i fremtiden, men at det ikke er noget, man i arkivverden skal være så bange for.

Som argument for, at der også i en digital tidsalder er brug for et arkiv og et arkivpersonale, fremhæver Tina Knudsen Jensen nemlig mængden af den data, der vil skulle håndteres i fremtiden.

I øjeblikket har Randers Stadsarkiv 10.000 billeder liggende på arkiv.dk, derudover har arkivet yderligere 80.000 billeder, der er scannet ind.

- Når vi er færdige med at scanne alle vores billeder, vil vi have flere millioner liggende digitalt. Hvordan skal man som borger kunne håndtere og finde vej i så mange billeder, siger hun og fortsætter:

- Mængderne bliver simpelthen så store, at der skal være nogle til at vejlede borgerne i, hvordan man bruger dem. Det er der, vi som arkiv og personale skal ind og finde vores rolle. Jo mere folk kan selv des bedre er det, men der vil stadig være brug for gode kultur- og arkivguider inde i den der digitale verden.

Under krigen 1864 var Randers besat af østrigske og preussiske soldater. De blev selvfølgelig fotograferet hos byens dygtige fotograf, Johan Ludvig Ussing. Foto: Randers Stadsarkiv

Og apropos mængde påpeger Tina Knudsen Jensen, at desto større mængden bliver i samfundet desto bedre skal stadsarkivet være til at udvælge det, der er væsentligt og derfor er berettiget til at være en del af arkivet.

- Vi skal turde tage valget mellem, hvad der har almen interesse og hvad folk har gemt, fordi det er deres private interesse. Vi skal ikke dokumentere alle fru Jensen'er i Randers’ liv, men vi skal dokumentere tilstrækkeligt med fru Jensen'er til, at vi kan skabe et billede af byen gennem tiden, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Det meste handler om vin

Randers Onsdag

Et møde mellem himmel og jord

Annonce