Annonce
Randers Onsdag

Paderup-elever vandt 10.000 kroner på bæredygtige ideer

Medlem af klimarådet Natasha Lundorph Clausen (i midten) syr madpakkeposer. PR-foto
Annonce

Randers: Eleverne på Paderup Gymnasium har vundet den landsdækkende konkurrence Fem Fede Dage 2019.

Fem Fede Dage er en kampagne, som miljøorganisationen Ung Energi kører hvert år i samarbejde med unge på landets gymnasier. Idéen er, at eleverne på skolen i en uge sætter særligt fokus på at tænke bæredygtigt i hverdagen. Resterne fra en tøjbytning blev genanvendt til at sy bæredygtige madpakkeposer af, og der blev plantet østershatte i kaffegrums. Særligt disse to tiltag imponerede dommerne i konkurrencen.

Natasha Lundorph Clausen er medlem af Paderup Gymnasiums nyoprettede klimaråd og dermed én af initiativtagerne til de Fem Fede Dage. Hun ser præmien som en helt perfekt start på klimarådets arbejde.

- Vi har lagt en masse energi i at gøre det sjovt og overskueligt for alle at tage bæredygtige valg. Vi vil gerne have så mange som muligt til at se, at det egentlig ikke er svært at opføre sig på en måde, hvor vi skåner miljøet, udtaler Natasha Lundorph Clausen.

Eleverne har endnu ikke fundet ud af, hvad de 10.000 præmiekroner skal bruges på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce