Annonce
Randers Onsdag

Projekt sikre skjoleveje rykkes frem til 2021

Politikerne har vedtaget at fremrykke investeringerne i sikre skoleveje. Pressefoto
Som en konsekvens af coronavirussens indtog har politikerne besluttet at rykke etableringen af sikre skoleveje frem fra årene 2021-2023 til næste år. I stedet for at bruge 1,2 millioner kroner om året i de tre år, bruges alle 3,6 millioner kroner i 2021.
Annonce

Randers: Byrådet har besluttet at rykke anlægsarbejder frem i bussen for at afbøde coronakrisens økonomiske konsekvenser i samfundet. Det betyder blandt andet, at de sikre skoleveje, der skulle have været lavet i årene 2021 til 2023 nu i stedet skal laves på en gang i 2021. Dermed bruges de 3,6 millioner kroner på ét år, i stedet for at dele dem ud med 1,2 million kroner over tre år.

Forvaltningen har sendt politikerne en række forslag, efter at have gennemgået mere end 100 henvendelser med ønsker fra borgere om hastighedsdæmpning, henvendelser fra kommunens skoler om trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger på skoleveje samt særlige lokaliteter, hvor der kan konstateres trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger.

Forvaltningen har så udpeget de henvendelser med ønsker og andre projekter, hvor der fagligt set er størst potentiale for at forbedre trafiksikkerheden. Politikerne kunne så vælge mellem forslagene, og valget faldt på "pakke 1", der indeholder:

  • En krydningshelle i Assentoft. Her var der den ændring, at forvaltningen har mulighed for i dialog med Assentoftskolen at flytte en krydsningshelle.
  • En krydsningshelle og ændret afmærkning ved Hovedvejen/Bakkevænget ved Fårup Skole.
  • Fodgængerfelt inklusiv "torontoanlæg" (trafiklys, der konstant blinker gult) på Glarbjergvej i Randers.
  • Hævet flade eller lignende ved Udbyhøjvej/Kærvejen i Øster Tørslev.
  • Krydsningshelle på Vellinggårdsvej/Rolighedsvej i Havndal.
  • Krydsningshelle på Harridslevvej ved sti til Korshøjskolen.
  • Krydsningshelle eller hævet flade på Gl. Viborgvej i Tånum - Hornbæk Skole.
  • Krydsningshelle på Tritonvej i Kristrup.
  • Flytning af fodgængerfelt med "Torontoanlæg" på Stationsvej/Grenstrenvej i Stevnstrup.
Annonce

Overordnet strategi

- Med vedtagelsen er der lagt op til, at alle farlige krydsninger og flere usikre strækninger på kommunevejene kan elimineres, siger udvalgsformand Frank Nørgaard (DF), miljø- og teknikudvalget, Randers Kommune.

Han tilføjer, at det er forældrenes tryghed, som er afgørende for, at børnene får lov at færdes på cykel eller gåben til og fra skole.

I marts 2020 besluttede miljø- og teknikudvalget en overordnet strategi for cykelstinettet, som indebærer, at stinet og -ruter opdeles efter funktion i forhold til, om stierne fungerer som hovedstier, skolekorridorer, som rekreative stier og/eller indgår i cykelruter.

Forvaltningen har drøftet forslagene til skolekorridorer med skolernes ledelse ved de fleste skoler i kommunen og har efterfølgende vurderet og analyseret skolekorridorerne og fundet tiltag, som kan forbedre skolekorridorerne og gøre dem mere trygge og sikre.

Udgangspunktet for den valgte udpegning har været en analyse af mulige ruter, hvor der er faciliteter, som understøtter børn i at transportere sig selv fra hjem til skole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce