Annonce
Randers Onsdag

Radio4-direktøren åbner sæsonen i OK-Klubben

Anne-Marie Dohm, der er direktør for den nye Radio 4, åbner sæsonen i OK-Klubben onsdag 8. januar. Foto: Michael Bager
Annonce
Randers: OK-Klubben i Randers har gjort noget af et scoop ved at kunne præsentere Anne-Marie Dohm, direktør for den nye Radio4, som første punkt på programmet for første halvår af 2020.
Anne-Marie Dohm kommer til mødet onsdag 8. januar og fortæller om den nye landsdækkende radio.
Næste møde er med politimanden Vlado Lentz, der kendes fra tv-serien “Politijagt”, og januar byder også på et koncertforedrag ved Dario Campeotto og nytårsfest med sangerparret Dorte Elsebet og Lars Frost.
I februar er der en eftermiddag med Sigfred Pedersen-viser ved Lillian–Hjorth West. Niels Gyrsting fortæller om Jens Stenz og Hvidsten-gruppen, og tidligere overrabbiner Bent Melchior fortæller om at være jøde i Danmark. Sidste møde i februar er med Søren Ryge, der taler om genforeningen og sin egen barndom i Sydslesvig.
Marts-programmet byder på møder med først cirkusdronningen Katja Schumann og derefter den nye indehaver af Randers Handsker, Rina Hansen.
Krokonen og præsten fra Kolind kommer også i marts, og der rundes af med et foredrag om dansk revy gennem 150 år.
I april kan man møde forfatteren Knud Simonsen, der fortæller om det uopklarede mord i Højbjerg, og en ekspert på området, museumsdirekør Henrik Skov Kristensen, kommer og fortæller om besættelsen. Årets løvspringstur går til Næsbydale Badehotel, og sæsonen rundes af med et foredrag om de kongelige juveler af Anna von Lowzow.
Møderne foregår i Fritidscentret.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce