Annonce
Randers Onsdag

Randers byder på nye eventyr i naturen

Børn i Randers Kommune kan nu gå på natureventyr med mobilen. Foto: Randers Kommune
Annonce

Randers Kommune: En ny og gratis app byder på tre natureventyr i Randers Kommune. Man kan opleve "Mysteriet om Ellens mærkelige arm" i Doktorparken. Man kan komme med til "Rekrutternes tophemmelige mission" på Nordre Fælled, og man kan løse "Spådommen om den magiske jolle", der igen kan skabe fred og kærlighed over fjorden i Udbyhøj.

App'en er udviklet i samarbejde med DGI. Målet er at gøre det nemt for børnefamilier at tage på eventyr i naturen ved at tilbyde en færdigpakket oplevelse. Randers Kommune er gået med i samarbejdet som en del af indsatsen som visionskommune under "Bevæg dig for livet".

Natureventyr er målrettet familier, daginstitutioner og skoler med børn i alderen tre til otte år. Eventyrene udspiller sig som skattejagter langs børnevenlige ruter i de udvalgte områder. Randers Kommune har valgt at lancere app'en lokalt midt i en coronatid, hvor naturen netop for mange er et vigtigt frirum.

App'en er gratis at downloade til både Android og IOS på natureventyr.nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce