Annonce
Randers Onsdag

Randers har fået sin første blomsterautomat: - Det er gået over al forventning

Taarnly Blomster har fået en automat, hvor man kan købe blomster og delikatesser døgnet rundt. Foto: Taarnly Blomster
Taarnly Blomster har opsat Randers' første blomsterautomat, hvor kunder kan købe blomster døgnet rundt.
Annonce

Randers: Randers har fået sin første blomsterautomat.

Det er Taarnly Blomster, der i sidste uge satte automaten op ude foran butikken, så forbipasserende nu kan købe blomster og diverse delikatesser døgnet rundt.

- Det er gået over al forventning. Vi tænkte, at det kunne være en god ekstra ting at have, men vi har haft udsolgt i automaten op til flere gange allerede. Specielt i weekenden, siger Jannie Høtbjerg, som er medindehaver af Taarnly Blomster.

Butikken reducerede for et års tid siden åbningstiderne lørdag og søndag, og det var blandt andet af den grund, at man nu har valgt at investere i en selvbetjeningsløsning for blomsterhungrende kunder.

- Det er en måde at yde en ekstra service på. Automaten var bestilt før corona, men den er en ekstra bonus at have nu her, hvis der nu er nogle, som er nervøse ved at komme i butikken. Nu kan man jo købe buketter 24/7, men i lørdags kunne vi se, at alle var væk klokken 23, siger Jannie Høtbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Ny synshal åbnet i Randers

Randers Onsdag

Medejer af Fabric i Kirkegade, Nicolai Michaelsen, er nyt medlem af Randers City Forenings bestyrelse: Det særlige ved Randers er, at byen har alt

Annonce