Annonce
Randers Onsdag

Randers Kommune er godt på vej ind i en bæredygtig fremtid

Politikerne i byrådet har vedtaget, at Randers Kommune skal være en grøn og bæredygtig kommune, og har stort fokus på at nedbringe CO2-udslippet. "Randers er en kommune med store ambitioner på området og vi er godt på vej", lyder meldingen fra Mette Korsgaard Harbøll, der i februar tiltrådte stillingen som chefkonsulent for bæredygtighed ved Randers Kommune. Foto: Anne Myrup Pedersen
Partnerskaber og netværker mellem borgere, erhvervsliv og kommune er den strategi, der skal gøre Randers til en grøn og bæredygtig kommune. - Kommunen vil sætte rammer, der giver borgere og erhvervsliv mulighed for at bidrage til, at Randers bliver en bæredygtig kommune, men det skal ikke være så besværligt, at folk og virksomheder ikke tager det til sig, siger Mette Korsgaard Harbøll, chefkonsulent for bæredygtighed.
Annonce

Randers: Politikerne i byrådet har vedtaget, at Randers Kommune skal være en grøn og bæredygtig kommune og har stort fokus på at nedbringe CO2-udslippet.

- Randers er en kommune med store ambitioner på området, og vi er godt på vej, lyder meldingen fra Mette Korsgaard Harbøll, der i februar tiltrådte stillingen som chefkonsulent for bæredygtighed ved Randers Kommune.

Hun er dermed den, der har overblikket og ansvaret for at knytte eksperters kræfter sammen med kommunale instanser, borgere, erhvervslivet og andre interessenter således, at det understøtter den retning, politikerne ønsker, at kommunen skal gå i forhold til bæredygtighed.

Indtil videre har størstedelen af Mette Korsgaard Harbølls arbejdsdage været kendetegnet ved hjemmearbejdsplads og skype-møder - masser af skypemøder. For arbejdet med at sikre og koordinere bedre klima og mere bæredygtighed i Randers har på ingen måde ligget stille under coronakrisen.

- Hvis jeg skal finde en positiv sideeffekt ved coronakrisen, er det, at vi har fundet ud af, hvor meget af vores mødeaktivitet, der rent faktisk kan foregå online. Og når vi ikke bruger bilen til at køre rundt for at mødes fysisk, gavner det miljøet, siger Mette Korsgaard Harbøll, der dog ikke tror, at niveauet for afholdelse af virtuelle møder vil kunne opretholdes på den anden side af coronaepidemien.

- De fleste vil nok falde tilbage til de gamle mødeformer. Men nu ved vi, at det kan lade sig gøre, siger hun og tilføjer, at online-møder er et godt eksempel på den tilgang, Randers Kommune har til den opgave, der ligger i at skabe forandringer, der går mod mere bæredygtighed og mindre CO2-udslip.

- Kommunen vil sætte rammer, der giver borgere og erhvervsliv mulighed for at bidrage til, at Randers bliver en bæredygtig kommune, men det skal ikke være så besværligt, at folk og virksomheder ikke tager det til sig, siger Mette Korsgaard Harbøll.

"Der bliver ikke tale om, at vi kommer med strenge restriktioner. Det vi lægger op til, er partnerskaber mellem borgere, virksomheder og kommune, så vi sammen kan opfylde det overordnede mål at få ressourceaftrykket ned ved meget mere genanvendelse og mindre udledning af klimagasser", siger Mette Krogsgaard Harbøll, chefkonsulent for bæredygtighed ved Randers Kommune. Foto: Anne Myrup Pedersen
Annonce

Godt på vej

Når Mette Korsgaard Harbøll siger, at Randers Kommune er godt på vej til at indfri sine ambitioner, gør hun det med henvisning til den aktuelle status på flere klima- og bæredygtighedsfronter.

I Randers Kommune dækker vedvarende energi nu 52 procent af det samlede forbrug i kommunen, hvilket giver en øjeblikkelig tredjeplads blandt de østjyske kommuner. Og der er mere vindmølleenergi på vej.

- Når vindmølle-anlægget ved Overgaard er fuldt udbygget, vil det kunne dække, hvad der svarer til 88 procent af det samlede energiforbrug i hele kommunen, siger Mette Korsgaard Harbøll.

Med hensyn til at genanvende husholdningsaffald indtager Randers Kommune med 53 procents genanvendelse en femteplads på landsplan.

- Det betyder, at vi allerede nu ligger over målet for 2022, hvor vi havde en målsætning om at være på 50 procent, siger Mette Korsgaard Harbøll.

Og ser man på det blandede restaffald i husholdningernes skraldespande, når borgerne har frasorteret glas, plast, pap og metal, viser tallene, at der i 2015 blev indsamlet godt 25.000 ton restaffald i Randers Kommune. På baggrund af de foreløbige tal for i år forventes det, at tallet for 2020 vil være faldet til 15.000 ton restaffald.

- Så også her går det den helt rigtige vej, siger Mette Korsgaard Harbøll.

Annonce

Partnerskaber med erhvervslivet

I Randers Kommune er der lagt en klar strategi for den del af genanvendelse og bæredygtighed, der vedrører erhvervsliv og virksomheder i kommunen. Den strategi hedder: Skabelse af netværk og partnerskaber med kommunen som en aktiv aktør.

Et af de områder, hvor strategien er taget i anvendelse, er indenfor plastbranchen, hvor der i Randers nu er en velfungerende plastklynge med partnerskaber, som kommunen har været med til at skabe. Kommunen bruger blandt andet Plastforum Randers, et netværk af plastvirksomheder, som indgang til plastindustrien.

- Samarbejdet består i, at kommunen indsamler og leverer den plast, der er svær at genanvende til Dansk Affaldsminimering, der findeler og vasker plasten, inden det sendes videre til MV Plast for at blive støbt til møbler og plastpaller, fortæller Mette Korsgaard Harbøll.

Af andre eksempler på firmaer, kommunen har indgået partnerskab med, nævner hun WallPipe, der bruger gamle metalrør fra genbrugspladsen til at lave lysarmaturer samt Burnt Wood, der giver træ fra genbrugspladsen en brandbehandling, der gør, at det kan bruges til facadebeklædning.

- Vi er i fuld gang med at udvikle flere af den slags partnerskaber med udveksling samt upcycling af materialer, der i gamle dage bare ville være blevet smidt ud. Nu er de med til at understøtte Randers’ omstilling til bæredygtighed, siger Mette Korsgaard Harbøll.

Hun tilføjer, at det ikke kun i forbindelse med genbrugspladser, at der er indgået partnerskaber i bæredygtighedens navn. Det gælder eksempelvis også indenfor fødevarer, hvor der er etableret et samarbejde med To Good To Go for at reducere spild i forhold til kommunens kantinemad.

Annonce

Et kig ind i en bæredygtige fremtid

Som eksempler på hvordan borgere i Randers Kommune i den nærmeste fremtid vil kunne mærke, at de bor i en kommune, der er ved at omstille sig til bæredygtighed, peger Mette Korsgaard Harbøll på en bred vifte af tiltag, der arbejdes på i øjeblikket:

Udarbejdelse af app’s der skal hjælpe borgere til at kunne træffe bæredygtige valg.

Børser for udveksling af materialer på eksempelvis genbrugspladser.

Fælles projekter med landmænd i forhold til at udnytte arealer samt hvad der bliver plantet og hvor.

Bedre vilkår for eldrevne cykler og biler.

Bedre vilkår for den kollektive transport, når det gælder både sammenhængskraft og muligheder.

På kommunens skoler vil der blandt andet være en løbende udskiftning af gamle lysarmaturer til LED-belysning, der udover at spare på energien giver en bedre lyskvalitet.

På skolerne bliver der desuden sat fokus på energieffektive ventilationsanlæg til gavn for indeklima og dermed også elevernes læring.

Et system for genbrug af kommunalt interiører. Mange skoler og institutioner har møbler, som ikke bliver brugt stående i kælderen. Opgaven her er at få et overblik, så møblerne kan bruges andre steder.

- Derudover tilbyder Affaldsskolen forløb og undervisning om klima og bæredygtighed, så børn og unge kan blive gode ambassadører hjemme i familierne, siger Mette Korsgaard Harbøll.

Vejen til mere bæredygtighed vil således i mange tilfælde få betydning for hverdagen blandt både borgere og erhvervsliv.

Mette Korsgaard Harbøll understreger i den forbindelse, at man fra kommunens side er meget opmærksom på, at tiltagene ikke skal føles som besværlige for dem, der bliver berørt.

- Der bliver ikke tale om, at vi kommer med strenge restriktioner. Det vi lægger op til, er partnerskaber mellem borgere, virksomheder og kommune, så vi sammen kan opfylde det overordnede mål at få ressourceaftrykket ned ved meget mere genanvendelse og mindre udledning af klimagasser, siger hun.

Annonce

Grønt tiltrækker børnefamilier

Det er ikke kun klimaet, der står til at opnå en gevinst ved, at Randers Kommune fokusere på bæredygtighed.

- Der er også gevinster at hente for kommunen selv i forhold til bosætning og forretningsmuligheder, siger Mette Korsgaard med henvisning til en analyse, som Randers Kommune har fået udarbejdet.

Blandt dem, Randers Kommune gerne vil tiltrække som nye borgere, er unge familier med børn. Af analysen fremgår det, at i målgrupperne fortrækker en fjerdedel at bosætte sig i det, der kaldes den grønne by. Lige så mange vil gerne bo i en by, hvor man er tæt på de ting, man gerne vil benytte sig af i byen og at der er gode transportmuligheder. Ligeledes vil hver fjerde gerne bo i en by med bæredygtige lokalsamfund.

- Bæredygtighed betyder bare mere og mere for unge mennesker, og jeg ser Randers by som et oplagt sted at kombinere disse tre vigtige parametre - den grønne, den effektive og den bæredygtige by, siger Mette Korsgaard Harbøll.

- Derfor vil det, at vi tænker meget på bæredygtighed, være et rigtig godt budskab, der kan bruges til at sælge Randers, fortsætter hun.

Annonce

Bæredygtighed overlever corona

Mette Korsgaard Harbøll siger, at hun har været spændt på at se, om coronakrisen ville påvirke retorikken i forhold til klima og bæredygtighed. Om det efter krisen udelukkende kom til at handle om at få væksten op og forbruge mere. Eller om målene og visionerne i forhold til klima og grøn omstilling ville have lige så højt fokus som før epidemien.

- Heldigvis ser det ud til, at klimadagsordenen på ingen måde er svækket her i Randers, selv om økonomien er presset i Danmark - og i Randers, siger hun.

Ofte indebærer omstilling nemlig også en omkostning. Mette Korsgaard Harbøll siger, at der derfor er stor opmærksomhed på, at de initiativer, der sættes i værk fra kommunens side skal være smarte løsninger, hvor der også er tanke for pris og investering på en måde, der sikrer en effektiv omstilling og samtidig skaber gevinster - også forretningsmæssigt.

- Når vi eksempelvis går ind og laver energieffektivitet, sparer vi penge. Så udover at det er godt for klimaet, er det også godt for kommunens pengepung. Det samme gælder for genbrugsbørser og genbrugsmaterialer, for der ligger besparelser i at bruge ressourcerne optimalt for både borgere, erhvervsliv og kommune, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce