Annonce
Randers Onsdag

Randrusianerne må væbne sig med tålmodighed: Pizzakæde genåbner alligevel ikke i Dytmærsken i år

Domino's genåbning i Randers er udskudt til februar 2021, fortæller Kellie Taylor, der er landechef i Danmark for australske Domino's Pizza Enterprises, der overtog boet, da alle kædens danske danske restauranter gik konkurs i marts 2019.
Planen var, at pizzakæden Domino's i Randers skulle slå dørene op med nye ejere i 2020, men genåbningen er nu udskudt til tidligst februar 2021, fortæller kædens landechef i Danmark.
Annonce

Randers: Teksten "coming soon" har efterhånden siddet på vinduesfacaderne på Domino's lokaler i Dytmærsken i en rum tid, og det ser ud til, at der kommer til at gå minimum et halvt år mere, inden dørene til pizzeriet bliver genåbnet.

Det fortæller Kellie Taylor, der er landechef i Danmark for australske Domino's Pizza Enterprises, der overtog konkursboet, efter alle Domino's restauranter i Danmark lukkede i marts sidste år.

- Vi kommer ikke til at åbne i år, for vi skal først have konsolideret vores forretning, men det ligger i vores budget, at restauranten i Randers skal åbne i februar næste år sammen med to restauranter i Aarhus, hvis alt går efter planen, siger Kellie Taylor.

Konkursen sidste år var et resultat af en fødevareskandale, hvor Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg fandt madvarer med overskredne holdbarhedsdatoer, snavs og madrester i hjørner og bag døre samt beholdere, som efter opvask stadig indeholdt madrester.

Annonce

Stort skridt at åbne i Jylland

De nye australske ejere gik sidste år i gang med at genåbne en række af Domino's-restauranterne landet over, og dengang var meldingen, at den randrusianske restaurant ville genåbne i løbet af 2020, men nu må randrusianerne altså vente yderligere, før de kan sætte tænderne i en lokal pizza fra kæden.


Det er et stort skridt at rykke til Aarhus og Randers.

Kellie Taylor, landechef i Domino's Pizza Enterprises


En af grundene til, at de australske ejere gerne vil vente med at åbne i Randers, hænger sammen med placeringen af de andre Domino's-restauranter i Danmark.

Der er genåbnet 11 restauranter på Sjælland, ni af dem i hovedstadsområdet, og to i Odense, og med åbningen af restauranten i Randers bevæger kæden sig væk fra Sjælland, hvor hovedkontoret også ligger.

- Det er et stort skridt at rykke til Aarhus og Randers. Det ligger over to timers kørsel fra vores andre restauranter, og vi vil gerne kunne være tæt på til at kunne hjælpe og støtte, siger Kellie Taylor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fru Lund vil styrke naturen

Randers Onsdag

Ny synshal åbnet i Randers

Annonce