Annonce
Randers Onsdag

Rasmus Klump-bamser søges til skattejagt i Randers

Tag på skattejagt med Rasmus Klump og find de skjulte Rasmus Klump-skatteposter. Pr foto
Har du en Rasmus Klump-bamse derhjemme, så placér den et synligt sted på matriklen i weekenden 23. og 24. maj, så fungerer den som en skattepost i Danmarks største skattejagt med Rasmus Klump.
Annonce

Randers: Rasmus Klump er klar med nye eventyr, når han i weekenden 23. og 24. maj er hovedperson i Danmarks største skattejagt.

Men ingen skattejagt uden et skattekort. Og intet skattekort uden skatteposter. Derfor søges Rasmus Klump-bamser – og andre Rasmus Klump-produkter, tegninger til skattejagt med Rasmus Klump, der skal fungere som en skattepost for de små skattejægere. Idéen er, at familier kan omdanne adressen til en Rasmus Klump-post for en weekend ved at placere en Rasmus Klump-bamse i vinduet eller et andet sted på matriklen, så den er synlig fra vejen – eller hænge en Rasmus Klump-tegning på postkassen. Derefter registreres posten, så den fremgår på et digitalt skattekort.

Familier kan drage afsted på eventyr og finde de skjulte Rasmus Klump-skatteposter ved at følge det digitale skattekort, når det passer i løbet af weekenden. Inden skattejagten modtager alle deltagere en opvarmningsvideo og en pakke med en Rasmus Klump-refleksvest inklusiv et startnummer til at sætte på maven, en medalje samt diplom, når skattejagten er klaret. Formålet er at samle familien om en sjov aktivitet i en tid, der er alt andet end sjov, og hvor familieevents og arrangementer aflyses på stribe.

Annonce

Nyt initiativ

- Ligesom mange andre arrangører har vi i Børneulykkesfonden også været nødsaget til at udskyde mange af vores arrangementer. Det betyder, at vi ikke kan holde Centimeter Maraton som vi plejer, og derfor har vi igangsat dette initiativ i stedet, som passer til den situation, vi står i lige nu. Det er vigtigt, at vi stadig har noget at samles om, selvom det er hver for sig, fortæller Henriette Madsen, Generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Når man deltager i skattejagt med Rasmus Klump, støtter man Børneulykkesfondens forebyggende arbejde.

Skattejagt med Rasmus Klump holdes af Børneulykkesfonden i samarbejde med Tivoli, Continental og Shell.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce