Annonce
Randers Onsdag

Red Fall skal have en rigtig forårsrengøring

Red Fall står foran en forårsrengøring, meddeler Randers Kommune. Arkivfoto: Annelene Petersen
I de seneste par dage været der været blæst omkring den unikke byport Red Fall på Østervold i Randers. En stor del af kritikken handler om manglende vedligehold. Men faktisk har kommunen allerede planer om, at byporten snart bliver frisket.
Annonce

Randers: "Design fra DDR tiden", "gyselig" og "det ligner en udbrændt boligblok". Sådan har kommentarerne lydt på Facebook, efter at der er blevet rejst kritik af, at skulpturen Red Falls på Østervold er algeplaget og ikke ser for køn ud.

Nu er der håb forude for kritikerne, for Randers Kommune meddeler torsdag morgen, at man faktisk har planer om, at byporten bliver frisket op til foråret.

Red Fall blev skænket til Randers Kommune i 2002 af flere fonde og private virksomheder. Det er den kendte billedhugger Ingvar Cronhammar, der står bag værket, som er et 12 meter højt og hvidt hus. Inde i huset kan der tændes et rødt lys samtidig med, at der er et lille vandfald. Gennem vinduesåbningerne skabes en kontrast mellem den hvide, næsten sterile ydre bygningsskal og det indre, blodrøde vandfald, når lyset er tændt, og vandet strømmer.

Det er fristende at gå i gang straks, men det vil være ufornuftigt, for så risikerer vi, at det er grønt igen, inden sommeren kommer. Vi forventer at rense Red Fall i foråret, når solen hjælper med at holde algerne i skak.

Helga Hjerrild, sekretær for Randers Kommunes kunstfond

Annonce

Meget omdiskuteret

- Det gør det til et unik værk, som også er meget omdiskuteret - populært hos nogle og mindre populært hos andre, sådan som det ofte er med kunst, heldigvis, fortæller kulturkonsulent Helga Hjerrild, der er sekretær for Randers Kommunes Kunstfond.

- Desværre har det meget fugtige vejr her i efteråret og vinteren været hårdt ved kunstværkets hvide skal. Det er gået meget hurtigere med begroning end normalt. Og det ser bestemt ikke kønt ud med alle de alger. Men faktisk er det for længst planlagt, at Red Fall skal have en rensning til foråret. Det sker som en del af den løbende vedligeholdelse af vores skulpturer. Det er fristende at gå i gang straks, men det vil være ufornuftigt, for så risikerer vi, at det er grønt igen, inden sommeren kommer. Vi forventer at rense Red Fall i foråret, når solen hjælper med at holde algerne i skak, siger Helga Hjerrild.

Der findes rundt om i byrummet i Randers 68 forskellige skulpturer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce