Annonce
Randers Onsdag

Nu åbner Bone’s i Paderup: Restaurant-kæden vil have del i handelstrafikken ved storcentret

Bone's er flyttet ind i denne nybyggede restaurant på Juventusvej 3 i Paderup. Foto Pia Pagaard
Restauranten Bone’s glæder sig til at få del i den handelstrafik, der er i området omkring Randers Storcenter.

Randers: Restaurant Bone’s er flyttet fra Søndergade i Randers midtby til Juventusvej 3 i Paderup, hvor spise- og takeawaystedet fra i morgen, torsdag 25. marts, kan tage imod kunderne i en nybygget restaurant.

På grund af coronarestriktioner er indflytter-aktiviteter udskudt, ligesom det fortsat kun vil være muligt at købe takeaway-mad. Men når det igen bliver muligt at have siddende spisende gæster, vil der være plads til 202 i Bone’s på Juventusvej, hvilket er væsentlig flere end i de gamle lokaler, hvor der var stole til 136 gæster.

- Det er en kæmpe drøm, der nu bliver til virkelighed, at kunne drive restaurant i nye og moderne opdaterede lokaler med den rigtige teknik og indretning, hvor der er god plads til både gæster og personale, siger Jan Lauersen, administrerende direktør og medejer af Bone’s-kæden.

Annonce

Handelstrafikken

Det var dog ikke kun for at få bedre plads og moderne faciliteter, at det blev besluttet at flytte Bone’s til Paderup.

Kæden stod overfor et valg, hvor den enten skulle investere en masse millioner kroner i at renovere de gamle lokaler i Søndergade, hvor man har været glad for at være.

- Eller om det med den udvikling byen - og særligt den del af byen, vi har boet i - har været igennem tilsagde, at det ville være smartere at finde et andet sted at bo, siger Jan Lauersen og fortsætter:

- Vi har på Juventusvej fået en rigtig spændende mulighed for at flytte tæt på en masse handelstrafik ude omkring Randers Storcenter, så vi er meget glade for den fine placering, vi har fundet der.

Selv om rammen er ny og moderne, vil gæsterne med det samme føle sig hjemme i Bone’s menukort på Juventusvej. Det er nemlig de kendte retter, der er på kortet.

- Vi holder fast i det, gæsterne har lært at holde af gennem mange år. Den udvikling, der kommer til at ske på menukortet i Randers, vil ske i så små hop, at vi ikke får skræmt dem væk, der har lært at holde af os, fastslår Jan Lauersen.

"Den udvikling der kommer til at ske på menukortet i Randers vil ske i så små hop, at vi ikke får skræmt dem væk, der har lært at holde af os", siger Jan Lauersen, Administrende direktør og medejer af Restaurant Bone's. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce