Annonce
Randers Onsdag

Rikke blev frisør ved et tilfælde

Rikke Hedegaard Andersen har været indehaver af sin egen salon "Hedegaards" siden februar 2005. I salonen er der kun plads til én kunde ad gangen, som til gengæld får den fulde opmærksomhed. Foto: Annelene Petersen
Annonce

Randers: Kom med ind Bag Disken i Randers' forretningsliv og lær forretningerne og deres medarbejdere bedre at kende.

I denne uge kommer vi Bag Disken hos frisør Hedegaards i Houmeden, som er ejet og drevet af Rikke Hedegaard Andersen.Hun overtog lokalerne, hvor der før var blevet solgt smykker, i januar 2005 og åbenede frisørsalonen i februar samme år. Rikke Hedegaard Andersen er alene i salonen og har kun én kunde ad gangen, og mange af kunderne er stamkunder, som hun har kendt i næsten 20 år. Ved siden af salonen har hun gennem 10 år været hårstylist på store modeshows i forbindelse med CPH Fashionweek, hvor hun blandt andet har stylet til Bruuns Bazar, Munthe plus Simonsen og Day Birger et Mikkelsen.Det er Majken Usen Nielsen fra Café Kræs på Kirketorvet, der har foreslået Randers Onsdag at besøge Rikke Hedegaard Andersen.Rikke Hedegaard Andersen foreslår, at Randers Onsdag i næste omgang af Bag Disken taler med Dan Hoffmann fra Café Borgen i Houmeden eller med Arash Ashkani fra take away-restauranten Bagel Bucks i samme gade.Det er Randers Onsdags læsere, der vælger, hvem de vil lære at kende.Stem her!Afstemningen lukker 10. oktober kl. 12.

Bag disken

Randers bugner af butikker og restauranter. Men hvem står bag dem? Det har Randers Onsdag sat sig for at finde ud af.

Gennem interviews med butiksfolkene tager vi læserne på tur ind i baglokalet og lærer byens forretninger og de kendte ansigter bag disken nærmere at kende. Og som læser kan du være med til at vælge, hvilke forretninger vi besøger.Rikke Hedegaard Andersen, indehaver af frisørsalonen Hedegaards i Houmeden, har besluttet, at Randers Onsdags læserne næste gang kan vælge mellem Dan Hoffmann fra Café Borgen eller Arash Ashkani fra take away-restauranten Bagel Bucks i samme gade.Frem til den 10. oktober kl. 12 kan du derfor på Randers Onsdags hjemmeside stemme på den butik, du helst vil læse om i Randers Onsdag i næste omgang af Bag Disken.

Rikke Hedegaard Andersen er fra Randers, men flyttede efter sin studentereksamen til Odense, hvor hun uopfordret søgte en læreplads hos en frisør, som i dag er en rigtig god veninde og sparringspartner. Foto: Annelene Petersen
Annonce

Sådan svarer Rikke Hedegaard Andersen

Dit navn

Rikke Hedegaard Andersen

Hvor gammel er du, og bor du sammen med nogen?

Jeg er 42 år og bor sammen med mine børn, Samuel på otte år og Viola på syv år.

Hvad er din funktion i forretningen/virksomheden?

Jeg er frisør og ejer af salonen.

Hvorfor valgte du netop dette job?

Det med at blive frisør var faktisk lidt tilfældigt. Jeg søgte en læreplads uopfordret, og hende, der havde salonen, og jeg havde med det samme rigtig god kemi, og så havde jeg pludselig en læreplads. Dengang som nu var det rigtig svært at finde sådan en, så jeg tænkte, at det måtte være "meant to be", og det viste sig, at jeg havde flair for det med hår og kunder. I dag er min læremester en rigtig god veninde og sparringspartner, så i forlængelse af det kan jeg klart anbefale alle frisørelever at søge uopfordret - det kan nogle gange vise sig at være det bedste.

Hvad kan du bedst lide ved dit job?

Jeg elsker den kreative del, og jeg elsker at nørde hår. Jeg elsker detaljen, som lige præcis gør forskellen. Jeg elsker at blive bedre, at blive udfordret, jeg elsker at lære, og det - at elske at lære - tror jeg er kodeordet indenfor vores branche. I vores branche går tingene så hurtigt, så det er vigtigt at komme på kurser og lære og komme ud og få inspiration, så man kan blive endnu bedre til sit håndværk. Og så kan jeg rigtigt godt lide at have med kunder at gøre og at gøre dem glade .

Vil du anbefale andre at søge ind i din branche?

Ja, for pokker. Jeg kan anbefale det rigtigt meget.

Hvordan slapper du af i din fritid?

Jeg slapper allerbedst af sammen med mine børn. Vi elsker en tur rundt i byen om lørdagen, hvor vi går på café, hygger på torvet og nyder stemningen. Og en søndag morgen i nattøj og håret, der ikke er sat.

Hvilken slags musik lytter du helst til?

Jeg elsker næsten alt musik, men lige nu kan jeg godt lide dansk musik. I næste måned skal jeg høre Søren Huus spille i en kirke i Aarhus, og det glæder jeg mig meget til.

Hvordan vil du helst holde ferie?

Jeg vil helst holde ferie på Juans Hotel på Mallorca - et lille hyggeligt familiehotel langt væk fra alt og helt nede ved bugten - sammen med mine børn. Det har vi gjort nogle år, og det er den allerbedste ferie. Juan har hotellet med sin familie, og alle kender alle. Gæsterne kommer tilbage år efter år - det er så hyggeligt. Og så elsker jeg det spanske køkken og den afslappede mentalitet hos spanierne.

Har du et ønske for Randers?

Jeg kunne godt ønske, at Randers fik et havnebad. Det kunne være fedt for byen, synes jeg. Det ville komme alle til gode, både børn, unge og voksne - det kunne være fedt med sådan et miljø i byen.

Det elsker jeg mest ved Randers?

Jeg elsker, at Randers er lokal og hyggelig - jeg synes, byen er så fin om sommeren med de små oaser, og jeg ville ønske, at det kunne være sådan hele året.

Randers' mest oversete perle - det her ville jeg vise frem for en turist.

Jeg ville klart tage en turist med til Vasen. Det er et område nede ved Gudenåen med kolonihaver. Vi har selv en kolonihave, som min onkel og far byggede til os for et par år siden, og det er en lille oase - tæt på vand og natur og alligevel tæt på byen. Her er de sødeste mennesker, og smukke og hyggelige haver.

Hvad laver du om 10 år?

Jeg er stadig frisør i min egen butik - en af mine drømme er at komme til at undervise frisørelever. Om 10 år står jeg helt sikkert og underviser en enkelt dag om ugen på frisørskolen.

Hvad er det mest spændende, du har foretaget dig?

På det faglige plan er det helt sikkert at kaste mig ud i at blive selvstændig - jeg husker stadig den første dag i butikken, og fornemmelsen i maven.

Sushi eller en burger med fritter?

Jeg elsker klart sushi mest - det er en favorit.

Hvem vil du foreslå, at vi skal "Bag disken" hos i Randers Onsdag i næste omgang?

Jeg vil gerne høre mere til Dan Hoffmann fra Café Borgen eller til min nabo, Bagel Bucks.

Rikke Hedegaard Andersen elsker den hyggelig stemning i Randers, som hun nyder sammen med sine børn. De elsker en tur rundt i byen om lørdagen, hvor de går på cafe, hygger på torvet og nyder stemningen Foto: Annelene Petersen
Rikke Hedegaard Andersen er alenemor til to børn på syv og otte år. Det har hun været i mange år, og det kan være en stor mundfuld, samtidig med at man er selvstændig, men hun er med egne ord "tilpas stædig til at det kan lykkes". Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce