Annonce
Randers Onsdag

Silje: Det er et detektivarbejde at være rottebekæmper

På loftet er der tydelige spor efter rotter og Silje Stakston sætter fire fælder ved det hul, der ser ud til at være et ind- og udgangshul i isoleringen. Foto: Frank Pedersen
Silje Stakston har været rottebekæmper i seks år. - Man kan ikke køre på autopilot i dette job, man er nødt til at bruge sin hjerne, hvis man vil fange rotten, siger hun.

Randers: Jeg møder 38-årige Silje Stakston i indkørslen til en borger, der har brug for hjælp til at få løst et problem. Silje Stakston er en af Randers Kommunes seks rottebekæmpere og det borgeren skal have hjælp til er at blive kvit med en rotte, der huserer på loftet.

Silje Stakston fortæller, at borgeren for godt fem år siden hørte skrabelyde fra loftet over soveværelset og ved toilettet. En rottebekæmper blev tilkaldt, men kunne ikke finde tegn på rotter

- Nu er lydene vendt tilbage. Desuden er der en lugt i køkkenet, der beskrives som en blanding af ammoniak og vådt dyr, hvilket passer fint med rotter. Og da køkkenskabene blev rykket ud var isoleringen molesteret, blev der fundet små lorte og det underbygger mistanken om, at nu er her rotter, siger Silje Stakston og tilføjer, at lortene var meget mørke, hvilket tyder på, at de er relativ nye, da rottelorte med tiden bliver matte med et støvagtigt skær.

Annonce

Normalt ville Silje Stakstons første skridt være at udføre en røgprøve i husstandens kloaknet for at finde ud af, om der er utætheder, som rotten kan bruge som ”indgangsdør” til boligen.

Et blik på kloakristen afslører imidlertid, at der står for meget vand i det ene kloakrør til at udføre røgprøven der. En tegning af boligens kloaksystem afslører, at der er et andet kloakrør, men det brønddæksel, der skulle give adgang til den del af kloaknettet er i tidens løb blevet dækket af et gruslag, der nu fungerer som parkeringsplads.

- Det betyder, at jeg er nødt til at komme igen, når borgeren har fået blotlagt brønddækslet. Men nu hvor jeg alligevel er her, vil jeg lige tage et kig op på loftet, siger Silje Stakston og går indenfor.

Tydelige rottespor

På loftet er der tydelige spor efter rotter, der har ”trampet” stier i den fritliggende isolering. Desuden er der gnavespor på isoleringen op ad badeværelsets ventilationsrør, ligesom der ved røret er et hul, der er rigeligt stort til, at en rotte kan komme ind og ud.

Så er rottens sidste måltid serveret i klapfælden. Den forhåbentlig uimodståelige menu står på en rosin med "chokoladeovertræk". Foto: Frank Pedersen

Med disse indicier på, at der er rotter i boligen, beslutter Silje Stakston sig for at sætte fire klapfælder op tæt på hullet. Som madding bruger hun en rosin, der er overhældt med ”chokoladesauce” for at gøre den ekstra uimodståelig.

- Jeg vil se til fælderne, når jeg kommer tilbage om en uges tid eller hvis borgeren ringer og siger, at nu er rotten gået i fælden, for så kommer jeg naturligvis og henter den, siger Silje Stakston.

Hun fortæller, at det er yderst sjældent, at hun kommer ud til borgere, der er flove over at have fået rotter.

- De fleste ved godt, at det er noget, der kan ske i alle samfundslag. Der er ingen skam i at anmelde, at man har fået rotter, men der er skam i ikke at anmelde det og lade som, man ikke har set rotten, understreger Silje Stakston.

Annonce

Moder natur bestemmer

Silje Stakston har arbejdet som rottebekæmper i Randers Kommune i seks år. Hun fortæller, at rotteplagen i kommunen er nogenlunde på samme niveau nu, som da hun begyndte i faget. Der har dog været udsving i bestanden fra år til år.

- Man kan sige, at vi lever lidt under moder naturs nåde. Hvis hun er god ved os med hårde vintre og varme tørre somre - som den for et par år siden - er rottebestanden noget svækket året efter, fortæller hun.

Annonce

Samme antal rotter men flere anmeldelser

Selv om bestanden overordnet er konstant, har der alligevel været en stigning i antal rotteanmeldelser de seneste år. Det er især i kommunens tæt bebyggede områder, hvilket ifølge Silje Stakston blandt andet skyldes, at sådanne steder kan flere observere og anmelde den samme rotte.

- Skyldes problemerne med rotter en kloakfejl, rammer det som oftest flere i et større område, siger hun og tilføjer, at fejl i kloaknettet typisk afsløres i forbindelse med kloakrenoveringsarbejdet.

Silje Stakston pumper tyk røg ind i kloaknettet, når der skal testes for utætheder. Foto: Frank Pedersen

- Når der bliver arbejdet på hovedkloakken, skubbes rotterne op i stikledningerne og kommer frem, der hvor der er fejl. Og så får vi flere henvendelser fra borgerne, forklarer Silje Stakston.

- Så vi har rigeligt at se til. Der er ingen af os rottebekæmpere, der bliver arbejdsløse lige foreløbig, fortsætter hun.

Annonce

Fangst og præventivt

Der er to måder at bekæmper rotter: Fangst og præventivt.

Når dyret er observeret, afdækkes kloakernes tilstand med en røgprøve, så utætheder kan udbedres. Desuden opsættes fælder for at fange rotterne.

- Det at fange rotter er det, der fylder mindst i vores arbejde. Det er en symptombehandling, når problemet er opstået, siger Silje Stakston.

Den del der fylder mest, er det præventive arbejde i form af passiv sikring og forebyggelse, der skal forhindre, at rotterne kommer indenfor i boliger og ejendomme.

- Når vi kommer ud til en borger, går vi bygningen igennem sammen med borgeren uanset om, der er rotter eller ej. Her fortæller vi, hvordan man kan sikre sig mod indtrængende rotter, siger Silje Stakston.

Udover det oplagte med at få installeret en rottespærre i skelbrønden, fortæller hun, at espaliervækst og bevoksning tæt på huset ikke bør være så højt, at rotten kan bruge den til at komme så højt op, at den kan springe op i tagrenden og derfra komme ind under taget.

En anden af Silje Stakstons anbefalinger er, at man undgår at klodse murbrokker og sten op ad væggen, for det kan rotten bruge som trappe til at nå en indgang ind i huset.

Annonce

De to helt store syndere

Og så er der de to helt store synder i forhold til at lokke rotter til: fuglefordring og hønsehold.


har man først haft rotter en gang, så kommer de igen. De kan nemlig følge en flere år gammel fært efter artsfæller.

Silje Stakston, rottebekæmper


- Jeg ser rigtig mange tilfælde, hvor folk godt kunne have brugt mere tid på at undersøge, hvordan man kan rottesikre hønsegården inden, den blev sat op, siger Silje Stakston.

- Man skal ikke bare bruge et gammelt skur som hønsegård eller sætte et hegn op i haven. For har man først haft rotter en gang, så kommer de igen. De kan nemlig følge en flere år gammel fært efter artsfæller, fortsætter hun.

Silje Stakston tilføjer, at der på Randers Kommunes hjemmeside er en fin vejledning til, hvordan man bedst kan lave et rottefrit hønsehold.

Annonce

Pas på med kompost

Også når det gælder havens kompostbunke, skal man tænke sig om, hvis man vil undgå rotter. Er det planen at kompostere nedfaldsfrugt og køkkenaffald, skal man bruge en lukket husholdningskompostbeholder. Den er lavet til formålet og kan fås på den lokale genbrugsstation.

Silje Stakston har vogne fuld af udstyr, når hun tager ud for at bekæmpe rotter. Foto: Frank Pedersen

- De åbne kompostbunker er kun til almindeligt haveaffald som græs, mos, grene, blade og den slags. Hvis man putter det andet i fungerer kompostbunken bare som foderstation for rotter, siger Silje Stakston.

Annonce

Ikke en rar måde at dø

Når det kommer til rotten som dyr, har Silje Stakston meget stor respekt for den. En respekt der bunder i, at hun er af den overbevisning, at alle levende væsner har lige ret til at bo og være her på Jorden.

- Jeg spiser hverken kød, mælk eller æg og går meget op i dyrevelfærd. Som dyre-menneske synes jeg virkelig, at vi skal tænke over, hvad det er, vi gør ved rotten, bare fordi vi som mennesker synes, vi har førsteret til at være her, siger hun.

Hun tilføjer, at hun ikke synes, det er retfærdigt, at rotter skal slås ihjel bare fordi, vi ikke kan finde ud af at fodre dyr på en sikker måde, så fodret ikke lokker rotterne til.

- Den gift, vi bruger til at slå rotter ihjel, er ikke sjov. Der går mellem fire og seks dage fra rotten har spist giften til, den dør med indre blødninger. Det er ikke en rar måde at dø på, siger Silje Stakston og fortsætter:

- Så hvis vi ved at tænke os mere om i forhold til sikring, affaldssortering og dyrehold, kan vi undgå at udsætte andre af jorden skabninger for at dø på den måde og det vil være godt.

Annonce

Overlister mennesker gang på gang

Silje Stakstons vej til at blive rottebekæmper gik via salget af en terrierhvalp fra hendes opdræt til en rottebekæmper, der skulle bruge hunden på sit arbejde.

- Han fortalte om sit fag og jeg syntes, det lød spændende at kunne bruge sin hund på den måde. Jeg bad ham derfor om at kontakte mig, hvis der blev en ledig stilling og da han ringede et år senere, kastede jeg mig ud i det, fortæller hun.

Silje Stakston erkender blankt, at det ikke er verdens mest glamouriøse job at være rottebekæmper. Hun har dog aldrig fortrudt, at hun i sin tid gik ind i faget, for her er ingen dage ens og hver dag møder hun en masse forskellige mennesker.

- Selv om der selvfølgelig er noget, der er rutine, er arbejdet med at finde frem til rotten og hvordan, den er kommet ind meget interessant. Man kan ikke køre på autopilot i dette job, man er nødt til at bruge sin hjerne, hvis man vil fange rotten. Det er lidt ligesom at være en detektiv, siger hun med et smil.

- Rotter er så sindssyg kloge og overlister os mennesker gang på gang. Når man lige tror, at man har luret dem, så finder de på noget nyt. Det er det, der gør jobbet som rottebekæmper så spændende, fortsætter Silje Stakston, der tilføjer, at hun godt kan se sig selv blive gammel i dette fag.

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Sommerferiefoto: Vær med i konkurrencen om et gavekort på 2000 kroner til Bilka Randers

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Flowerpower, peace and love: En væg i den nye brætspilscafé Operaen får 1970'er-tema

Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

At fotografere giver Britta et nuanceret syn på den verden, hun færdes i

Randers Onsdag

Syv gode råd til bedre fotos

Randers Onsdag

Man kan altid lære nyt, når man fotograferer

Randers Onsdag

Udetræning er et hit på Randers Sundhedscenter

Randers Onsdag

Kig op: Ny øl skuer ud over Justesens Plæne

Langå

Fakta under ombygning: Karina glæder sig til at præsentere en helt frisk butik

Randers Onsdag

Boligprojekt på Helstedgård må vente: Sporbyen kommer i første række

Randers Onsdag

Råby genopliver Mølleløbet efter 30 år: Christian Degn får chancen for at forbedre sin tid

Randers Onsdag

De unge vil præge årets Folkemøde Randers

Randers Onsdag

Folkemøde vil give nyt byråd ideer til borgerinddragelse

Randers Onsdag

Sommerferiefoto: Vær med i konkurrencen om et gavekort på 2000 kroner til Bilka Randers

Randers Onsdag

Sommeren er fyldt med oplevelser i Randers City

Randers Onsdag

Få en bivenlig have

Randers Onsdag

Det summer af liv over Underværket

Randers Onsdag

Så er regnvandsbassinet i sving: Det indvies dog først helt officielt i Randers Festuge

Randers Onsdag

Sommerferiefoto: Vær med i konkurrencen om et gavekort på 2000 kroner til Bilka Randers

Randers Onsdag

Brostedet er kronjydernes nye mødested midt i naturen

Randers Onsdag

Ugens højdepunkt: En cykeltur gennem Randers

Randers Onsdag

Kvart million til padeltennis fra Salling Fondene: Så kan byggeriet godt gå i gang

Randers Onsdag

Intern møbelgenbrug indviet i Randers

Randers Onsdag

Løb eller gå med i Randers City Stafet

Annonce