Annonce
Randers Onsdag

Sjov sommer for vandhunde i Udbyhøj

Tanja Møller fra SU Event vil gerne gentage successen med Sommer Sjov næste år. "Men uden penge udefra kan det ikke lade sig gøre," siger hun. Foto: Morten Lund
SU Event står i spidsen for en buket af hav-aktiviteter i uge 30.
Annonce

UDBYHØJ: Sæt dig til rette i en kajak, tag en dukkert i havet, få varmen igen i en sauna eller prøv at fiske krabber fra badebroen. Sommer Sjov i Udbyhøj inviterer børn og deres forældre til hav-oplevelser fra tirsdag til fredag i denne uge.

Og ret skal være ret: Vejret var ikke helt med arrangørerne tirsdag formiddag. En strid blæst stod ind over sandstranden, og temperaturen nåede næppe over de 20 grader.

Annonce

Til tænderne klaprer

- Men ungerne er jo ligeglade, de kaster sig bare ud i vandet, lød det fra en far, der forsigtigt havde forskanset sig bag en stak lune tæpper i tryg afstand af det kolde vand.

Ved badebroen beviste Alberte og Agnete hans påstand - dog iført en varmende våddragt og en knap-så-varmende redningsvest.

- De bliver jo i vandet, indtil tænderne klaprer.

Sommer Sjov er arrangeret af SU Event, der er en sammenslutning af tre foreninger i Udbyhøj.

- Det er første gang, vi står for dette arrangement. Og vi har på forhånd fuldt booket op alle fire dage, fortæller Tanja Møller fra SU Event.

På forhånd har Sommer Sjov sat en øvre grænse på 80 deltagere pr. dag. Og Tanja Møller er ikke i tvivl om, at eventen kunne have tiltrukket endnu flere deltagere.

- Jeg kan se på Facebook, at mange skriver at øv, vi kom for sent. Håber på samme mulighed næste år, siger Tanja Møller.


Det er første gang, vi står for dette arrangement. Og vi har på forhånd fuldt booket op alle fire dage

Tanja Møller fra SU Event


Det er gratis at deltage, men fordi dagen også byder på en frokost, er det nødvendigt at tilmelde sig.

- Men hvis  nogen bare dukker op og gerne vil være med, er de da velkomne. Vi kan bare ikke også tilbyde dem en frokost.

Annonce

Udbyhøj hvor?

Et af målene for SU Event med sommerarrangementet er at vise folk fra Randers, hvad Udbyhøj har at byde på.

- Jeg har faktisk snakket med folk, der ikke vidste, hvor Udbyhøj lå. Det finder de forhåbentlig ud af nu - så kan vi bare ærgre os over, at weekend-busdriften fra Randers er blevet sparet væk, siger Tanja Møller.

I første omgang er det Randers Kommune, der betaler gildet, men med udsigt til at få pengene i kassen igen via statens corona-pakker.

Annonce

Tålmodighed og kajakker

På badebroen har Annemette, Lukas og Ulla væbnet sig med tålmodighed og fiskeliner. I løbet af den første time er det kun lykkedes dem at hale en enkelt krabbe op i deres spand, men pludselig kommer der gang i fiskeriet, og før de går hjem, når dagens fangst op på hele fire krabber - som alle omhyggeligt er blevet hældt tilbage i vandet igen.

Og hos kajakkerne driller vinden arrangementet. De lette sub-boards er tvunget til at blive på land, men muligheden for en rundtur i en kajak tiltrækker alligevel masser af børn.

- Vi vil dog ikke risikere noget, så ungerne bliver trukket rundt i en kajak af en voksen her på det lave vand, fortæller Stanley Schmücker fra Hav & Fjord.

Der er arrangeret gratis busser fra Nordbyen i Randers, så uanset vejret bliver gæsterne til klokken tre om eftermiddagen. Noget, der tilsyneladende ikke generer de mange børn det mindste.

Helene Pehrsson hjælper Quamar i redningsvesten inden kajak-turen. Foto: Morten Lund
Varmt er det ikke, men det afholder ikke Alberte og Agnete i at holde ud i vandet, til tænderne klaprer. Foto: Morten Lund
Annemette, Lukas og Ulla havde væbnet sig med en god portion tålmodighed og et par fiskeliner i jagten på krabber. Og til sidst gav tålmodigheden pote. Foto: Morten Lund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fond redder midtbyens sjæl

Annonce