Annonce
Randers

Skolebørn lærer om håndværk i ferien

Der er frit valg mellem mange håndværksaktiviteter, og der er noget for både drenge og piger. Lav for eksempel et læderarmbånd med vedhæng hos guldsmeden eller flet i siv hos den dygtige sivfletter. Foto: Museum Østjylland
Håndværksmuseet gør ekstra meget ud af skolebørnene i uge syv, når skolerne er ferielukket. Børnene kan prøve at smede, lave smykker og kreere egen kam.
Annonce

Randers: I vinterferien 2019 kastede 250 børn sig over de kreative aktiviteter på Håndværksmuseet. I år står håndværkerne igen klar til at tage imod alle ferieramte børn, der har lyst til at bruge deres hænder.

Alle aktiviteter er gratis, og der er åbent for børn tirsdag 11. februar og torsdag 13. februar klokken 12 - 16 på Museum Østjylland - Håndværksmuseet.

Aktiviteterne er for børn i skolealderen, der her har chancen for at udfolde deres praktiske og kreative evner, mens de prøver kræfter med forskellige håndværksfag. Der er både populære gengangere og friske nyheder blandt ferieaktiviteterne. Som noget nyt i år kan man lave sin egen kam ved damefrisørerne. Børn i skolealderen kan også prøve kræfter med en noget tungere aktivitet: Nemlig at smede. Der er tændt op i essen, og smedene har lagt den mindste hammer, de har frem til børnene. Den vejer et kilo.

Hos guldsmedene kan man lave et læderarmbånd med vedhæng, og i det gamle fotoatelier kan man tage selfies eller måske et familieportræt.

Traditionen tro er der også en skattejagt med opgaver og en lille belønning bagefter.

- Det er selvfølgelig primært med fokus på, at børnene skal have nogle aktive og hyggelige timer sammen. Men samtidig er vi da helt bevidste om, at vi gerne vil give nutidens børn en bedre forståelse for de gamle håndværk og for de færdigheder, som de gamle håndværkere gennem et langt arbejdsliv har oparbejdet, fortæller daglig leder på Håndværksmuseet, Inger Marie Hyldgård, i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce