Annonce
Randers Onsdag

Skoleelever i praktik som naturvidenskabelig studerende

Jakob Poulsen er én af de elever fra Tirsdalens Skole, der var i erhvervspraktik på Aarhus Universitet. På hans hold besøgte man uddannelserne byggeri og mekanik, fysik og matematik. PR foto
Elever fra Tirsdalens Skole i Randers legede studerende på Aarhus Universitet.
Annonce

Randers: I perioden 13. - 16. januar har 119 9. og 10. klasses elever fra hele landet fået chancen for at udforske og afprøve livet som naturvidenskabelig studerende på Aarhus Universitet gennem erhvervspraktik. Fire af dem kom fra Tirsdalens Skole i Randers.

- Tirsdalens Skole har de senere år sat fokus på naturfag og den fælles naturfagsprøve, og vi oplever flere unge, som engagerer sig positivt i fagene. Traditionelt har naturfag været drengefag, men vi oplever, at pigerne også er interesserede, siger viceskoleleder på Tirsdalens Skole, Lars Højholdt Adamsen, i en pressemeddelelse.

I løbet af ugen fulgtes de unge ad i hold, hvor de fik mulighed for at afprøve tre fag. Ud over de konkrete fag var det hensigten at de unge også fik indblik i, hvad man forsker i på universitetet, samt hvilke jobs man kan få, hvis man tager en naturvidenskabelig uddannelse.

Annonce

En forsmag

- Vi gør det her for at give unge en forsmag på naturvidenskaben, og på hvordan det er at studere på Aarhus Universitet. Med den erfaring de gør sig her, kan de blandt andet blive klogere på, hvilke gymnasiefag de skal vælge for at kunne få den uddannelse, de drømmer om, siger Anne-Mette Mikkelsen, studievejleder på Aarhus Universitet.

Praktikanterne modtog undervisning i form af praktiske øvelser, teoretiske inputs og sparring med de studerende. Ugen sluttede torsdag 16. januar med en fælles dag, der blandt andet bestod af foredrag om 3D print og bakterier, oplæg om studielivet og et besøg på Steno Museet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce