Annonce
Randers Onsdag

Snart kan også randrusianerne sige bronuts til deres donuts

Sådan kan de tage sig ud de farverige doughnuts fra Bronuts. Foto: Bronuts
Doughnut-kæden Bronuts' fjerde butik åbner til august på Mariagervej, hvor Flügger Farver hidtil har haft adresse. Åbningen falder sammen med, at også Ild.Pizza slår dørene op. Det sker i nabolokalerne i samme hus.
Annonce

Randers: Det var i august sidste år, at tv-kendissen Türker Alici, der blandt andet har deltaget i realityprogrammer som Paradise Hotel og Robinson, sammen med vennen Ninos Oraha åbnede den første doughnut-butik i aarhusforstaden Åbyhøj. Initiativet blev i den grad taget godt imod. Her mere end et halvt år senere er der stadig dagligt lange køer foran butikken, som 1. april fik en søsterbutik i Aarhus midtby og i juni får endnu en på Vesterbro i København.

Butik nummer fire får adresse i Randers, på Mariagervej i dele af de lokaler, som hidtil har huset Flügger Farver. Åbningen finder sted i august, samtidig med at også pizzakæden Ild.pizza åbner i nabolokalerne i samme bygning.

- Folkene bag Ild.pizza har købt ejendommen, og vi har nu aftalt at åbne i samme bygning og samtidig med dem, fortæller Ninos Oraha.

Han og vennen Türker Alici glæder sig til at byde randrusianerne velkommen i butikken.

- Vi kender en del af dem i forvejen, for vi har flere kunder fra Randers, som kører hele vejen for at købe doughnuts hos os i Åbyhøj, fortæller makkerparret.

- Vi kommer for at gøre Randers til en endnu mere attraktiv by. Vi sælger doughnuts og kaffe, men væsentligst af alt er, at man hos os også får en oplevelse og masser af kærlighed, hvilket også ligger i vores navn. (Bronuts er sammensat af Doughnut og "bro", det engelske slangudtryk for bror eller ven, red.), siger Ninos Oraha.

En præcis åbningsdato kan de to venner endnu ikke afsløre.

- Men det bliver helt sikker i august, lover Türker Alici og Ninos Oraha.

Bronuts laver doughnuts, som de færreste har prøvet dem før. Makkerparret bag eksperimenterer løbende med, hvad der fyldes både i og på de berliner-lignende kager. Således kan man opleve, at der efter første bid af en af de farverige doughnuts åbenbarer sig chokolade, creme eller kendte slikklassikere som Marsbar, Snickers og Twix.

Ninos Oraha (tv) og Türker Alici glæder sig til at åbne deres Bronuts-butik nummer fire i Randers. Foto: Bronuts
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce