Annonce
Randers Onsdag

Softicen forsøger med bubble waffles i Randers

Caroline Mikkelsen er begyndt at øve sig på at lave bubble waffles, som forsøgsvis sælges i Softicen i Dytmærsken fredag og lørdag i denne uge. Foto: Niels Bo Mandrup
Hvis folk i Randers kan lide bubble waffles, vil de komme på menukortet i byens mindste butik.
Annonce

Randers: Softicen Randers, der åbnede i byens mindste butik i Dytmærsken 1C i slutningen af april, vil nu undersøge, om friskbagte bubble waffles - store, sprøde og luftige vafler med plads til masser af softice - er noget for isspiserne i Randers.

Fredag og lørdag i denne uge vil Softicen i samarbejde med Vaffelbaronerne på forsøgsbasis sælge bubble waffles med forskelligt indhold. Og hvis dette nye produkt bliver taget godt imod, vil det blive en fast del af butikkens sortiment.

Vaffelbaronerne er fire unge fyre fra Bjerringbro, der i 2018 så en forretningsmulighed i at udvikle et koncept omkring bubble waffles.

- Og det har i dén grad taget fart, fortæller en af de fire, Nithu Thava.

Iværksætterne har eksperimenteret med opskrifter, bagetid og vaffeljern, emballage og meget mere. Ideen og kendskabet til bubble waffles breder sig, og det samme gør Vaffelbaronerne. Nu gælder det altså Randers, hvor Trine og Palle Mikkelsen sammen med døtrene Camille og Caroline driver Softicen i  Dytmærsken.

Som led i konceptet leverer Vaffelbaronerne alt, hvad isbutikken skal bruge i produktionen af vaflerne.

- Og vi går efter de bedste ishuse, understreger Nithu Thava.

Nithu Thava, her flankeret af søstrene Caroline og Camille Mikkelsen, har sammen med tre kammerater skabt Vaffelbaronerne, der leverer alt udstyr til produktion af bubble waffles. Foto: Niels Bo Mandrup

For familien Mikkelsen er det stadig nyt at drive isbutik, og familien har gjort sig sine erfaringer. Blandt andet den erfaring, at det absolut ikke er lige meget, hvilken ismaskine man bruger. Til at begynde med havde isen - økologisk is fra Hansen Is -  ikke den helt rigtige konsistens.

- Nu har vi gang i den tredje maskine. Og nu fungerer det. Heldigvis har vi kunnet komme af med de to andre maskiner, fortæller Palle Mikkelsen.

Prisen for de nye is bliver 60 kroner.

- Der kan være meget is i, smiler Palle Mikkelsen.

Hvis det viser sig, at bubble waffles bliver så stor en succes, at de skal være en fast del af menukortet i Softicen, vil det blive nødvendigt at foretage en mindre ombygning i portåbningen ind til butikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce