Annonce
Randers Onsdag

Tandlæge Siw Nielsen bruger samtale og tryghed mod tandlægeskræk

Tre ud af fire randrusianere er i følge tandlæge Siw Nielsen bange for at møde hende, når hun har sine arbejdsredskaber i hænderne. Foto: Frank Pedersen
Tre ud af fire randrusianere har i følge tandlæge Siw Nielsen tandlægeskræk i mindre eller større grad. En skræk hun afhjælper med kommunikation og en beroligede hånd på skulderen.

Randers: Har du odontofobi, også kaldet tandlægeskræk?

Hvis du svarer ja, er du langt fra den eneste. I følge Siw Nielsen, tandlæge og klinikejer af tandlægeklinikken Godt Smil, Østergrave 4, vil minimum tre ud af fire randrusianere nemlig kunne svare ja på det spørgsmål.

- Det er i hvert fald den erfaring, vi har i klinikken med patienter, der enten selv siger, at de ikke er så glade for at være til tandlæge eller hvor vi kan mærke det på dem, selv om de ikke siger det, siger hun.

Annonce

- Det er virkelig de færreste, der siger, at de ligefrem har glædet sig til at skulle til tandlæge, fortsætter hun.

Siw Nielsen tilføjer, at tandlægeskræk kommer i forskellige grader fra dem, der bare har været lidt nervøse op til tandlægebesøget til de cirka 10 procent, der har alvorlig tandlægeskræk.

- Vi har nogle patienter, der fortæller de ikke kunnet sove en uge, fordi de skal til tandlæge og nærmest græder inden, de kommer ind i stolen. Vi har også patienter, der er så bange, at de bliver ved med at udskyde deres tandlægetid, siger hun.

Det er dog ikke alle patienter med tandlægeskræk, der fortæller, hvordan de har det.

- Men via min erfaring, kan jeg alligevel mærke, at de er megabange for det, der skal ske - eller det de tror skal ske, fortsætter Siw Nielsen.

Hun fortæller, at blandt de tegn, der afslører en tavs patients tandlægeskræk er et fast greb om stolen, så knoerne bliver hvide, meget sammenklemte øjne, vippene med fødderne eller nervøse trækninger.

Rammer særligt de 40 til 65-årige

Tandlægeskræk kan ramme mennesker i alle aldre, men i følge Siw Nielsen er det noget, der især gør sig gældende i gruppen af patienter mellem 40 og 65 år, som har haft ubehagelige oplevelser i børnetandplejen. Desuden er der i den aldersgruppe mange med tandlægeskræk, som ikke har været til tandlæge siden, de stoppede i børnetandplejen.

En vej ud af tandlægeskræk

Tandlægeklinik-kæden Godt Smil har ansat Camilla Juel Nielsen til at hjælpe patienter til håndtering af tandlægeskræk ved hjælp af blandt andet terapi. Udover at være tandplejer, er hun nemlig også ved at uddanne sig til coach og terapeut.

Godt Smil ønsker med tiltaget at favne den enkelte patient og dennes behov i forhold til tandbehandling ved at anerkender tandlægeskrækkens medvirken til tandproblemer.

Ifølge Godt Smil kan man tage følgende fire trin, for at hjælpe sig selv videre i processen:

Erkend du har tandlægeskræk, så tandlægen nemmere kan hjælpe dig. Det er helt okay at være bange for tandlægen, og mange har det desværre på samme måde.

Stil krav til din tandlæge. Lav præcise aftaler om behandlingen, så begge parter er klar over, hvad der skal ske, og du kan være med til at bestemme tempoet for behandlingen.

Sig til når det gør ondt. Tandlægen ved ikke, hvornår det gør ondt på dig, og det er derfor vigtigt, at du siger til, hvis du føler ubehag eller smerte undervejs.

Gå hyppigt til tandlægen. For at opbygge et tillidsforhold og vise velvilje over for tandlægen og processen, kan du planlægge tandlægebesøg med tre-fire måneders mellemrum. Husk at overholde aftalerne og kun aflyse, hvis det er absolut nødvendigt.

- Det er den aldersgruppe, hvor man i børnetandplejen borede i alt, der var og kom sølv i alt, hvor der var antydningen af et hul. Det alle fra den aldersgruppe fortæller er, at de har været udsat for tandlæger, der har boret i deres tænder uden at give dem bedøvelse eller hvor det i hvert fald har gjort ondt på dem, siger Siw Nielsen, der ikke tror, at tandlægeskræk alene handler om en frygt for, at det skal gøre ondt.

Annonce

Unge kommer først, når det for alvor gør ondt

Hun tilføjer, at der blandt de cirka 30-årige er en gruppe, der kan udvikle en særlig form for tandlægeskræk, der kan sammenkobles med økonomi.

Tandlæge og klinikejer i Godt Smil, Østergrave 4, Siw Nielsen, benytter primært kommunikation og en beroligende hånd på skulderen, når hun skal behandle patienter med tandlægeskræk. Foto: Frank Pedersen

- Det er unge, som ikke går regelmæssigt til tandlæge, fordi de synes, det er dyrt. De kommer først, når det for alvor gør ondt og det er noget stort, der skal laves som eksempelvis akut nervebetændelse, der kan være svært at bedøves. Så hvis man kun forbinder det at gå til tandlæge med noget, der gør megaondt, kan det skabe tandlægeskræk, siger Siw Nielsen.

Kønsmæssigt er tandlægeskræk ifølge Siw Nielsen nogenlunde ligeligt fordelt, men der er forskel på åbenheden om det, hvor mænd har en større tendens til ikke at sige det.

- Hvis man spøger mænd i alderen 40+, om de har tandlægeskræk, er de ikke så meget for at indrømme det. Men hvis man spørger, om de vil bedøves, har de sagt ja nærmest før, man har nået at stille spørgsmålet, siger Siw Nielsen.

For Siw Nielsen er der ingen tvivl om, at tandlægeskræk for en stor del handler om frygten for tab af kontrol.

- Samtidig kan der opstå et element af klaustrofobi, når har munden fuld af alle mulige dimser og dutter. Dertil kommer, at vi som tandlæger overtræder alles intimsfære, fordi vi er nødt til at komme meget tæt på, fortsætter hun.

For at omend ikke helt at fjerne, så i hvert fald dæmpe sine patienters tandlægeskræk, gør Siw Nielsen meget ud af, at fortælle hvad det er, hun gør både før og under behandlingen, for på den måde at mindske patientens følelse af at tabe kontrol.

- Der er mange patienter, der har fortalt, at det har været med til at dæmpe angsten så meget, at de tør gå til tandlæge, siger hun.

Annonce

- Er du okay

Med et smil vedgår hun gerne, at hun under selve behandlingen nok spørger lidt for meget til, om patienten er okay, selv om hun på forhånd har sagt, at man skal sige til, hvis det gør ondt, når hun borer.

- Det er nemlig ikke alle, der gør det, men i stedet for bider smerten i sig. Så hvis jeg synes, jeg kan se at det gør ondt, spørger jeg altid ”Er du okay”, for det kan jo være, at patienten tidligere har været vant til, at det ikke var ”fint” at sige til, når det gjorde ondt, fortæller hun.

Kommunikation er Siw Nielsens primære ”våben” mod patienters tandlægeskræk.

- Før behandlingen spørger jeg ind til, hvad det er, der gør patienten bange og under behandlingen, fortæller jeg altid alt, hvad jeg vil gøre, siger hun.

- I det hele taget forsøger vi i Godt Smil altid at tage det meget stille og roligt med patienter, der har tandlægeskræk. Er der en, der er megabange, siger jeg altid, at nu prøver vi at komme så langt med behandlingen, som vi når. Som regel kommer vi igennem med det hele, det er kun sket én gang, at jeg har måttet afbryde en behandling, fortæller Siw Nielsen.

Hun tilføjer, at i de ekstreme tilfælde, hvor samtale ikke er nok til at dæmpe tandlægeskrækken, har patienten mulighed for at få en beroligende pille.

- Men vi vil helst undgå det, for det er jo ikke sundt at få sådan noget, siger Siw Nielsen.

Annonce

Studerende lærer for lidt om tandlægeskræk

Når patienten først ligger i tandlægestolen, supplerer Siw Nielsen ofte informationerne om, hvad der skal ske med at lægge en beroligende hånd på patientens skulder.

- Det er ikke noget, jeg har lært, men ligesom at fortælle, hvad der skal ske og blive ved med at spørge om patienten er okay, er det noget jeg gør, fordi jeg af mange har fået at vide, at det er med til at de føler sig trygge, siger Siw Nielsen.

Hun tilføjer, at efter hendes mening, lærer man som studerende på Tandlægeskolen alt for lidt om tandlægeskræk og hvad man kan gøre ved det.

- Man har lidt om psykologi på skolen, men det er ikke et eksamensfag. Det er alt for lidt i forhold til, hvor stor en del af vores patienter, der har tandlægeskræk, siger Siw Nielsen.

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Korte onsdags-koncerter

Annonce
Annonce
Randers Onsdag

Julen tager form på Mirabellevej

Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Foreningen og udlejningsvirksomheden Festihuset.dk stiller op til din fest

Randers Onsdag

Tankestreger amok i Langå

Randers Onsdag

Kronjyllandskalenderen 2022 er klar

Randers Onsdag

Ny Randers-legeplads bygget af sygehusskrald inspirerer i udlandet: Den er også godkendt af Oskar - og hans mor

Randers Onsdag

Inspirationsaften for gigtramte

Randers Onsdag

Orgelkoncert i Langå Kirke

Randers Onsdag

Ny city-formand: Vi skal have en mere levende midtby

Randers Onsdag

Kæmpebygning i nordbyen solgt til udenlandsk investor for 110 millioner kroner: Køberen ejer i forvejen flere randrusianske ejendomme

Randers Onsdag

Kom og smag på Danmarks bedste: Fritidsmejerister laver nougatis i gourmet-særklasse - som i de gode gamle dage

Randers Onsdag

Randers midtby har kogt høst, efterår og halloween sammen i en cocktail - resultatet er temmelig (u)hyggeligt

Randers Onsdag

Rema 1000 med kæmpe p-plads kan stå klar til sommer - hvis byggetilladelsen altså når igennem kommunens travle afdeling

Randers Onsdag

Houmedens guldsmed går på pension som 80-årig: - Nu skal jeg giftes, og så flytter vi til Thailand

Randers Onsdag

Det går ad H til i Afghanistan - og det får randrusianerne i traveskoene og til at spytte i indsamlingsbøssen

Randers Onsdag

Heidi rykkede hellere selv en tand ud end hun ville tage til tandlæge

Randers Onsdag

Tandlæge Siw Nielsen bruger samtale og tryghed mod tandlægeskræk

Randers Onsdag

Ledige lokaler lige ned til Randers' nye instagram-venlige lokation: Café eller restaurant vil kræve særtilladelse

Randers Onsdag

Kirsten Marie fik fjernet uheldig skiltning på hundredårig bro i 2019: Nu er skiltene tilbage

Randers Onsdag

Plantorama satser stort i Randers: Vokser med 2200 kvadratmeter under tag

Randers

Mikkel var lærling, men blev én af dem, som Danish Crown-ledelsen ringede til: - Jeg fik en mail om, at jeg havde vundet

Randers Onsdag

Lisabet har forvandlet det tunge i sit liv til at hjælpe andre

Randers Onsdag

Kirstine er Årets frivilligleder i Randers

Annonce