Annonce
Randers

Taskforce skal genstarte handel i Randers

Taskforcens formål er ifølge borgmester Torben Hansen at udtænke og skabe initiativer, der kan øge virksomheders og borgeres opmærksomhed på at bruge lokale leverandører. Samtidig skal taskforcen sikre udveksling af erfaringer og ideer på tværs af sektorer. Arkivfoto: Mathias Fredslund Hansen
Politikere, erhvervsfolk og fagbevægelse går sammen om at skabe ideer og initiativer, som kan genstarte handel, håndværk og industri i Randers. Byrådet frigør fire millioner kroner til tiltag nu.
Annonce

Randers: Det lokale erhvervslivet har brug for en kickstart i kølvandet på coronakrisen, og det har kommunen nu nedsat en såkaldt taskforce til at hjælpe med.

- Taskforcens formål er at udtænke og skabe initiativer, der kan øge virksomheders og borgeres opmærksomhed på at bruge lokale leverandører. Samtidig skal vi sikre, at vi udveksler erfaringer og ideer på tværs af sektorer, siger borgmester Torben Hansen, som netop har nedsat taskforcen.

- Coronakrisen vil markant påvirke vores samfund i meget lang tid. Forbrugere mister tillid, ledigheden stiger og mange handlende, virksomheder og familier mærker de direkte økonomiske konsekvenser. Og kombinerer vi vores styrker og viden, så er jeg overbevist om, at denne taskforce kan bringe helt nye initiativer på banen, som vil gøre en forskel, siger Torben Hansen i en pressemeddelelse.

Annonce

Penge til rådighed

I byrådet er man enige om, at en levende midtby med restauranter, cafeer og butikker er afgørende både for borgere, turisme og bosætning. Derfor er pengene til dette både for 2020 og 2021 - i alt fire millioner kroner - gjort tilgængelige nu og kan både bruges til midlertidige initiaver, digitale platforme, kampagner eller andet, som de forretningsdrivende har behov for.

Samtidig er politikerne enige om, at erhvervsområdet generelt skal understøttes, og der skal være en særlig indsats sammen med Erhverv Randers for at formidle information om støtteordninger, tendenser i samfundet, markedsudviklinger og andre initiativer. Her har Udviklingsudvalget en særlig opgave med at finde midler fra erhvervsudviklingspuljen til at understøtte erhvervslivet i lyset af Coronakrisen.

Annonce

Bredt sammensat gruppe

Arbejdsgruppen består af borgmester Torben Hansen, formand for Udviklingsudvalget, Christian Brøns, formand for Miljø- og teknikudvalget, Frank Nørgaard, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, LO, Erhverv Randers, Randers Cityforening, to kulturrepræsentanter, kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, direktør for Udvikling, Miljø og Teknik, Jens Heslop, og chef for Erhverv og Bosætning, Alex Weinreich.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Langå Skole fejrede sit jubilæum

Annonce