Annonce
Randers Onsdag

Testcenter åbnede igen i lørdags

Fra lørdag klokken 9 er testcentret i Randers på Kasernen igen åbnet. Her kan man komme uden tidsbestilling. Foto: Randers Kommune
Fra i lørdag i sidste uge har det igen været muligt at blive testet uden tidsbestilling på Kasernen i Randers.
Annonce

Randers: Covid-19-test uden tidsbestilling er igen åbnet på Kasernen. Det skete lørdag i sidste uge.

Hvorvidt det sker på grund af en anmodning fra kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, vides ikke, men han anmodede fredag i sidste uge den regionale krisestabsgruppe, hvor politidirektøren, sammen med Region Midtjylland og beredskabet sidder, om at få genindført testcenter i Randers, så borgere og kommunale medarbejdere kan henvende sig uden først at skulle vente på at få en tid.

- Jeg ved ikke, om der er officielle tal fremme for, hvor lang tids ventetid, der er til tidsbestilling og efterfølgende til at få svar på testen, men jeg har hørt, at der i Randers lige nu er tre dage til at få en tid og derefter tre dage, før man får svar. Og det er uholdbart og kritisk i forhold til, at vi skal opretholde driften på for eksempel hjemmeplejen, siger Jesper Kaas Schmidt.

Derfor rettede han henvendelse til krisestabsgruppen.

Han så også gerne, at muligheden for, at medarbejdere fra Randers Kommune selv kan teste personalet snart kommer:

- Vi har uddannet 10-12, måske flere af vores medarbejdere, til at foretage en test, så vi kan teste personalet. Og det var meningen, at det skulle have været oppe at køre her 1. september. Men på grund af mangel på testkit og laboratoriekapacitet, er det skubbet. Nu håber jeg på, at det kan lade sig gøre medio oktober, siger kommunaldirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Kim Larsen fejres i Pakhuset

Randers Onsdag

Nu kommer Wolt til byen

Annonce