Annonce
Randers Onsdag

Trædrejer-kunst i Malvinas Hus

Trædrejeri udført af Henning Thorsen, udstillet i Malvinas Hus, Spentrup. Privatfoto
Trædrejer Henning Thorsen udstiller nogle af sine arbejder i Malvinas Hus i juli.
Annonce

Spentrup: Fra lørdag 4. juli og måneden ud udstiller trædrejer Henning Thorsen et udsnit af sine trædrejerarbejder i Malvinas Hus i Spentrup.

Henning Thorsen kom som 17-årig i tømrerlære. Han blev i 1975 ansat som chauffør hos Kirkens Korshær i Aarhus, som på et tidspunkt anskaffede en drejebænk. Den skulle sammen med andre maskiner have været anvendt som beskæftigelse for de besøgende i varmestuen, men den kom aldrig i brug. Da Henning Thorsen i 2012 blev pensioneret, fik han lov til at tage drejebænken med sig hjem, så nu bliver den brugt. Han har megen glæde af at arbejde ved den og forærer indtjeningen til Korshæren.

Annonce

Genbrugstræ

Det meste af træet, Henning Thorsen bruger i sit drejearbejde, er genbrugstræ eller træ, som aldrig har været på et savværk, Blandt andet er en engel drejet

af sidste års juletræ og et æggebæger af benene på et sofabord. Henning Thorsen fortæller, at han synes, at det er spændende at dreje noget, hvor træets naturlige form og udseende bevares, for eksempel en lysestage med bark på. Naturen kan jo i træet have skabt sit eget kunstværk, som han forsøger af kalde frem.

Udstillingen kan ses i Blichers Mindestues åbningstid, som er hver lørdag-søndag og hver tirsdag-onsdag kl.14-17.

Henning Thorsen vil være til stede i hele åbningstiden 4.juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce