Annonce
Randers Onsdag

Tradium er udnævnt til UNESCO Verdensmålsskole

Elevrådsformand Mikkel Bjerglund Jensen og direktør Lars Michael Madsen er begge stolte af, at Tradium nu kan kalde sig UNESCO Verdensmålsskole. PR-foto
Som UNESCO Verdensmålsskole skal Tradium blandt andet udvikle undervisning med udgangspunkt i verdensmålene. Et af de steder, hvor Tradium er kommet længst i den opgave, er i den nye studieretning på HHX "People, Planet, Profit".
Annonce

Randers: I 2019 har Tradium rettet fokus mod FNs verdensmål som et led i det strategiske arbejde, og det har nu resulteret i, at skolen er blevet udnævnt til UNESCO Verdensmålsskole. Gennem udnævnelsen bliver skolen en del af UNESCOs globale netværk Associated Schools Project (ASP).

Udnævnelsen er en anerkendelse af det arbejde, skolen har igangsat. Samtidig er den en inspiration og forpligtigelse til skolens fortsatte bæredygtige udvikling indenfor uddannelse.

- Tradium er en moderne uddannelsesinstitution med globalt udsyn. Derfor forpligter vi os gerne til at tage et aktivt medansvar for at udbrede viden og forståelse om verdensmålene til vores elever og studerende. Men vi ser også muligheder i arbejdet – Tradium vil uddanne elever, der er attraktive på fremtidens arbejdsmarked, hvor verdensmålene vil være et rammevilkår for virksomhederne, fortæller Lars Michael Madsen, direktør for Tradium.

Annonce

Ny studieretning om bæredygtighed

Et element i at være UNESCO Verdensmålsskole er at udvikle undervisning med udgangspunkt i verdensmålene. Det skal være bredt forankret på skolen, men et af de steder, hvor Tradium er kommet længst i sit fokus på verdensmålene, er i den nye studieretning på HHX "People, Planet, Profit". På studieretningen, der har opstart i efteråret 2020, vil elever og lærere arbejde konkret og virkelighedsnært med bæredygtighed med omdrejningspunkt i fagene International Økonomi og Virksomhedsøkonomi.

Eleverne på studieretningen vil både i undervisningen og på studieturen i 2.g møde organisationer og virksomheder, som beskæftiger sig med bæredygtighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce