Annonce
Randers Onsdag

Vestervold og Udbyhøjvej skal have ny asfalt

Vestervold og Udbyhøjvej får lappet vejbanerne
Annonce

RANDERS: Fra søndag aften 26. juli og frem til midten af august vil der blive lagt ny asfalt på to meget trafikerede vejstrækninger i Randers by. Da får dele af Vestervold og Udbyhøjvej nemlig nyt slidlag. Det drejer sig om strækningen fra rundkørslen Udbyhøjvej/ Rosenørnsgade/Østervangsvej og ud til efter krydset Udbyhøjvej/Dronningborg Boulevard/Tjærbyvej og strækningen syd for krydset Vestervold/Vestergade til nord for krydset Vestervold/ Hobrovej/Adelgade.

For at genere trafikken mindst muligt, vil arbejdet primært foregå i aften- og nattetimerne. Ved at arbejde om natten kan det undgås at afspærre vejen i dagtimerne. Til gengæld vil der være støjgener for beboere langs Vestervold og Udbyhøjvej, mens arbejdet står på.

Asfaltarbejdet bliver udført om aftenen og natten i ugerne 31-33. Der bliver arbejdet i tidsrummet fra 18.30-05.30 bortset fra natten til lørdag og natten til søndag.

Dele af Vestervold og Udbyhøjvej vil være spærret for trafik i aften- og nattetimerne startende fra søndag  26. juli klokken 18.30. I dagtimerne vil alle spor være farbare.

Busruter, der kører på strækningerne, bliver omlagt, når der arbejdes på Vestervold og Udbyhøjvej.

molu

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers Onsdag

Fond redder midtbyens sjæl

Randers Onsdag

Ny donation til HIKC

Annonce