Vild med vilje: Dorthe elsker, når hele haven summer

Langå: Selvom foråret kun så småt er kommet i gang, så er der allerede både blomster og bier at spotte, når man ser sig omkring i Dorthe Tapomayi Nielsens store have i Langå. Ja, sågar årets første citron-sommerfugl kigger forbi, mens den 70-årige haveentusiast viser rundt på matriklen.

- Jeg har i hele mit liv haft have. Stor eller lille. Jeg er vokset op i en traditionel have, du ved, med sprøjtning af æbletræerne og lige linjer i græsset. Men da jeg ramte 20-årsalderen gik jeg meget op i økologi og den antroposofiske tankegang (Rudolf Steiner, red.), og det har hængt ved lige siden. Til sidst fik jeg præget min far så meget, at han de sidste ti år af sit liv var økolog, siger hun.

Dorthe Tapomayi Nielsen hører til i det folkefærd, der gør sig inden for den gren af den moderne havekunst, der kaldes "vild med vilje". En tankegang, der går ud på at bringe vildskaben ind i de ellers traditionelle plænehaver - og derved skabe en bedre biodiversitet og bedre forhold for insektlivet.

I hendes øjne er der ingen tvivl om, at der er behov for en radikal ændring i vores tilgang til vores natur.

- Da jeg var barn, og vi kørte til Italien på tur, måtte vi flere gange holde ind på tankstationer og vaske vinduer og lygter mange gange. Det sker ikke i dag. Det er simpelthen kriminelt, at vi i dén grad mangler levesteder til insekterne, siger hun.

Er man tilhænger af vild med vilje-tilgangen til haven, så er der ifølge Dorthe Tapomayi Nielsen lige nu to hovedstrømninger, der gør sig gældende. Den ene strømning handler om, at man tager et stykke, bar jord, hvori man sår insekt-egnede frø, som også er gode til øjet.

Den anden mulighed er at lade vildskaben tage over i haven og lade stå til.

- Vi har begge dele. Jeg synes, det er sjovt at prøve begge dele. Vi har haft græsplæne, så længe der var brug for det, men for tre år siden besluttede vi at hive den op og plantede vilde blomster i stedet. Det er så vanvittigt smukt, når hele haven står i vild flor, siger hun.

Men beslutningen om at droppe græsplænen er ikke truffet uden konsekvenser. For hvert år kommer græsset igen, og derfor skal det igen i år plukkes op af den tidligere græsplæne.

- Græs er virkelig invasivt. Det er stædigt og kommer igen og igen. Hvis du beslutter at lade græsset gro, skal du klippe det inden det afgiver frø. Og så skal det klippede græs fjernes, så det ikke ligger og gøder sig selv igen. Hvis du er tålmodig, så vil der komme flere og flere smukke blomster i løbet af to-tre år, siger Dorthe Tapomayi Nielsen.

I den fjerneste ende af matriklen har Dorthe Tapomayi Nielsen og hendes mand valgt at lade græsset gro. Samtidig har parret sørget for at indrette et insekthotel samt plante en masse blomster, bærbuske og lignende, som kan være med til at trække insekterne til.

- Rent visuelt er det her den kedeligste tid på hele året. Men det er nu, at folk skal træffe et valg om, hvad de vil. Jo færre insekter vi har, jo færre fugle har vi også, fordi der ikke er mad til dem. Og jo færre insekter vi har, jo færre blomster vil også blive bestøvet, så planter og træer kan producere frugter og frø. Derfor er vi nødt til at gøre en indsats for at forbedre forholdene, siger "vild med vilje"-entusiasten.

Og det lader til, at i hvert fald indsatsen i Langå-haven bærer frugt med sig. For rundt om i krokusserne lyder der en let summen fra bierne, der allerede er gået i gang med forårstjansen.

- For mig er det ligegyldigt, hvilke insekter der er her. Jeg holder ikke øje og noterer – lige på det punkt er min mand lidt mere nørdet end mig. Men jeg elsker, når det summer, så det larmer i ørerne, siger Dorthe Tapomayi Nielsen.