Annonce
Ugeavisen Ribe

Året der gik-quiz: Kan du huske hvad der skete i 2020

Questions, decision making or uncertainty concept - a pile of colorful question marks drawn on a blackboard
12 måneder med to spørgsmål til hver. Se om du kan huske, hvad der skete i løbet af 2020. Se svarene i avisen.
Annonce

Januar.

1) Den 8. januar vælger det populære par, prins Harry og hertuginde Meghan, at trække sig fra alle deres officielle royale pligter i Storbritannien. Hvad kalder man i folkemunde denne hændelse?

2) Ved nytårskuren i Esbjerg musikhus den 16. januar, er det et Ribefirma, der vinder Esbjerg Kommunes Erhvervspris. Hvilket firma?

Februar.

3) Ved Oscaruddelingen den 9. februar, bliver en sydkoreansk film den helt store vinder med fire Oscars - blandt andet årets bedste film, som den første ikke-engelsksprogede film nogensinde. Hvad hedder filmen?

4) Den 11. februar navngiver WHO den nye verdensomspændende epidemi. Hvilket navn får epidemien?

Marts.

5) Den 26. marts giver den kendte hollandske bluesmusiker Hans Theessink koncert på Brorsonsminde i Ribe. Med sig har han en dansk guitarist, som flere gange er kåret som Danmarks bedste. Hvad hedder denne danske guitarist?

6) Den Internationale Olympiske Komite beslutter i marts at udsætte De Olympiske Lege til 2021. I hvilken by skal disse Lege afholdes?

April.

7) Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, kan i april fejre sin 80 års fødselsdag. Hvilken dato har dronningen fødselsdag?

8) No Time to Die – den nye James Bond film, skulle have haft verdenspremiere i april. Det udsættes dog til november, pga. pandemien. Hvem ses i rollen som agent 007?

Maj.

9) I uge 22 lancerer Ugeavisen Ribe en ny quiz med 5 ugentlige spørgsmål. Hvad kaldes denne quiz, som har været i avisen hver uge siden?

10) Den 25. maj dør amerikaneren George Floyd under en anholdelse. Denne tragiske hændelse fører til protestdemonstrationer i mere end 700 amerikanske byer. Alle disse demonstrationer afholdes under et fælles motto – Hvilket?

Juni.

11) Sidst i juni indvies et nyt heksemuseum i Ribe. Museet er en del af Quedens Gaard. Hvad hedder dette heksemuseum?

12) Efter 100 dage med Corona-nedlukning sendte Danmarks Radio d. 23. juni en sidste omgang af deres morgensangsprogram på TV. Hvad er navnet på den populære pianist, som underholdt os alle hver morgen fra marts og frem til Skt. Hans?

Juli.

13) Den 9. juli kunne denne fodboldklub lade sig hylde som danske mestre for tredje gang. Dette skete efter en 3-1 sejr over FC København. Hvilken fodboldklub er der tale om?

14) Den 10. juli 1920 krydsede Kong Christian X den gamle Kongeågrænse på sin hvide hest, og markerede dermed at Sønderjylland atter var dansk. Dermed kunne vi på denne dato i år fejre 100 års dagen for denne begivenhed. Hvad hedder stedet hvor kongen red over grænsen?

August.

15) Midt i august udnævnte Demokraterne officielt deres kandidat til det amerikanske præsidentvalg senere på året. Hvad er kandidatens navn?

16) FC Bayern München vinder 1-0 i finalen, i UEFA Champions League. Hvilket hold slår de i finalen?

September.

17) En lokal kunstner står for at holde åbningstalen til Stafet for Livet i Ribe d. 11. september. Hvad hedder denne kunstner?

18) Tadej Pogacar fra Slovenien vinder årets udgave af Tour De France, men en dansk rytter gør sig også bemærket i løbet og vinder både 14. og 19. etape. Hvad er hans navn?

Oktober.

19) Frank Jensen meddeler, at han træder tilbage som følge af flere sager, hvor kvinder er blevet seksuelt krænket af ham. Hvilket job havde Frank Jensen, indtil hans tilbagetrækning?

20) Den 6. oktober dør den kendte musiker Edward Lodewijk Van Halen – bedre kendt som Eddie Van Halen. Han blev 65 år. I hvilket land blev han født?

November.

21) USA vælger Joe Biden til deres kommende præsident. Hvem bliver Bidens kommende vicepræsident – som bliver den første kvinde i den stillling?

22) Diego Armando Maradona – en af historiens allerbedste fodboldspillere, dør den 25. november. I hans karriere som spiller nåede han at spille i tre europæiske klubber. Hvilke?

December.

23) Den 4. december giver et dansk band koncert på Tobakken i Esbjerg. Hvad hedder bandet, som flere gange er kåret som Europas bedste Queen Tribute band?

24) EM i kvindehåndbold afholdes i december i Danmark. Det er den første slutrunde for den nye danske landstræner, som inden dette job, var træner for Team Esbjergs kvinder. Hvad er navnet på den nye landstræner?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce