Annonce
Ugeavisen Ribe

12 folkevogne af LEGO udstilles sammen med de rigtige biler i Ribe

Ivan Graff og Henrik Olsen er nogle af dem, der har bidraget med kreative LEGO byg i udstillingen hos Volkswagen Ribe, som Jesper Nygaard ser som et sjovt input. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce

Ribe: Siden januar i år har den lokale LEGO klub, Ribe-Klodsen, hygget sig med at bygge LEGO, og nu kan man se et udvalg af de modeller, medlemmerne har bygget. Det kan gøres hos Volkswagen Ribe, hvor 12 kreative modeller står fremme i hele juli.

- Jeg tænkte, at det ville være et sjovt indfald her i forretningen, så der også kunne ske noget andet i udstillingen. Egentlig tænkte jeg, at der da ikke kunne findes så mange forskellige LEGO biler, men det kan jeg jo se, der er her, lyder det fra Jesper Nygaard, salgschef i Volkswagen Ribe.

Det er første gang, at LEGO klubben viser deres evner frem. Blandt modellerne kan man se en brandbil, to forstørrede beetle modeller og en monstertruck på lad - alle sammen naturligvis som Volkswagenbiler.

Man kan se rækken af kreative LEGO modeller hos Volkswagen i Ribe i hele juli. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Det er fedt, at vi får lov til at udstille her, og det er jo oplagt at udstille nogle af vores Volkswagen modeller, når der er en stor forhandler her i byen, og klubben er lokalt forankret. Vores mål er er få aktiviteter ud af huset og gøre opmærksom på vores klub, siger klodsmajor Henrik Olsen, der er lydhør over for andre forretninger eller foreninger, der vil have LEGO modeller udstillet inden for et givent tema.


Egentlig tænkte jeg, at der da ikke kunne findes så mange forskellige LEGO biler, men det kan jeg jo se, der er her

Jesper Nygaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce