Annonce
Ugeavisen Ribe

20 år efter orkanen: En voldsom oplevelse på boreplatformen

John Schmidt ved boreplatformen med lidt roligere vejrforhold end ved stormen i 99. Privatfoto
Annonce

John Schmidt oplevede orkanen fra sin arbejdsplads på boreplatformen Gormfeltet i Nordsøen, nærmere bestemt 220 kilometer vest for den jyske vestkyst.

Medarbejderne på Nordsøen var derfor også nogle af de første, der mærkede til orkanen, og det var voldsomt allerede ved kaffetid.

- Begrebet "himmel og hav står i et" fik en ny betydning den eftermiddag. Det var umuligt at se nogen horisont, og bølgerne voksede til godt 20 meter, og vindmåleren gav op ved 100 knob. Der var ingen, der måtte bevæge sig udendørs. Jeg glemmer aldrig oplevelsen, og jeg har aldrig hverken før eller siden været udsat for noget så skræmmende, fortæller John Schmidt.

- Vi vidste godt, at det ville blive voldsomt, og vi forberedte os om formiddagen ved at sikre, at alt var fastgjort. Men orkanen snød os alligevel, for det var som om, at den suste rundt om os. Vi havde fornemmelsen af, at orkanen kom fra flere retninger, og at vi var midt i orkanens øje. Der var tre timer, hvor alt var voldsomt og uoverskueligt. Det hylede, fløjtede og buldrede, og der var så meget støj, at jeg ikke kan beskrive det. Støjen var ubehagelig, og da platformen begyndte at svaje og bevæge sig, gik det fra at være sjovt og spændende til at være virkelig ubehageligt.

- Jeg har flere gange haft vilde oplevelser på Nordsøen, hvor jeg har været ved at falde ud af køjen, og efter 3. december 1999 har det hver gang givet flashbacks til de uhyggelige timer dengang.

- Vi var godt 100 medarbejdere på Gorm den dag, og der er ingen af os, der nogensinde vil glemme 3. december 1999, siger John Schmidt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce