Annonce
Ugeavisen Ribe

20 år efter orkanen: Jagten endte med væltede træer

Stormen blæste 100 kvadratmeter af taget på Ib Laursens udlejningsejendom på Tøndervej af. Det endte i Horsgang et godt stykke derfra., men ramte heldigvis ingen mennesker. Privatfoto.
Annonce

Ib Laursen var på jagt 3. december 1999, og han husker tydeligt dagen som noget helt specielt.

- Vi var på jagt i Stensbæk plantage, og det blæste allerede, da vi tog afsted om morgenen. Der havde også været en storm ugen før, så det bekymrede os ikke, at det blæste lidt voldsomt, for det oplever vi jo så tit her omkring Ribe. Ved middagstid begyndte træerne at vælte omkring ørerne på os, og så besluttede vi os for at afblæse jagten og tage hjem. På hjemturen mødte vi masser af væltede træer og kunne dermed konstatere, at orkanen var virkelig voldsom. Der lå en sættevogn i grøften, og en varebil, der kom kørende imod mig, blev løftet af stormen og endte i grøften, beretter Ib Laursen.

- Da jeg kom hjem var strømmen gået, de 20 fyrretræer, der stod på min grund, var alle blæst omkuld, og dele af taget på mit hus blæste også af.

- Jeg fandt senere ud af, at 100 kvadratmeter tag på min udlejningsejendom på Tøndervej også var blæst af, og det kilede sig fast i Horsgang et godt stykke derfra. Jeg glæder mig bagefter over, at dette enorme tag ikke ramte mennesker.

- Vejret var helt ekstremt midt på eftermiddagen og først på aftenen, og jeg tror, at vi alle oplevede, hvor vildt det kan være, når naturens kræfter raser. Og jeg tænker på det hver gang, der er ekstreme vejrsituationer rundt om i verden, men dette her kom bare lige lidt tæt på, siger Ib Laursen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce