Annonce
Ugeavisen Ribe

22 år som hollandsk landmand i Danmark: Harries gård er kendt for to modelkvæg

Harrie van't Klooster har været konventionel landmand i Vester Vedsted siden 1998, og selv om det har været hårdt til tider, så har det været det hele værd. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Harrie van't Klooster har været landmand i Vester Vedsted siden 1998. Nu er arbejdet med at skifte gårdens kvægrace langt fremskreden, men samtidig ved han, at tiden som landmand lakker mod enden.
Annonce

Vester Vedsted: 65-årige Harrie van't Klooster er en af mange hollændere, som inden for de seneste 3-4 årtier, har taget turen fra Holland til Sydvestjylland for at drive landbrug.

- Mine forældre havde en gård, så jeg blev også født som landmand og er vokset op blandt køer. Derfor var det også en drøm, at jeg selv skulle have min egen gård. Dog var det min bror, der overtog mine forældres gård, og det var for dyrt at købe en selv i Holland, forklarer Harrie van't Klooster, som for 22 år siden rykkede teltpælene op for at tage til Danmark.

- Jordpriser var dengang en del højere i Holland end i Danmark, så jeg tror, det er derfor, at mange hollændere der tog herop. For mit eget vedkommende havde jeg en kammerat, der flyttede til Føvling nogle år før mig, og det satte yderligere skub til, at jeg også skulle tage herop, fortæller han.

Harrie van't Klooster kom til Danmark i 1998, og kort efter tog han det aktive valg, at hans landbrug skulle være konventionelt.

De to modeller af en ko og en kalv ved gården i Vester Vedsted er kendte blandt mange, men for nylig har landmand Harrie van't Klooster sørget for, at de har skiftet farve. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Jeg er stolt af at drive et konventionelt landbrug. Mine dyr har det rigtig godt, i mine øjne lige så godt som økologiske dyr. Mine dyr får alt det, de skal bruge indenfor, og om sommeren kommer de ud dagligt, hvis de da har lyst. Jeg og andre bliver måske skældt ud for være konventionel, men jeg mener, at det er bedre for klimaet, fordi vores marker optager mere CO2, og vi kan dyrke mere foder fra markerne, , siger Harrie van't Klooster, der gennem alle årene har drevet gården selv - og haft det godt med det.

Annonce

Ny race i staldene

Noget af det, der har gjort Harrie van't Klooster kendt - eller i hvert fald hans gård - er de to modeller af en ko og en kalv, der står ud mod Vester Vedsted Vej. De har hidtil været sorte, men nu er de i stedet blevet rødbrune. Det er sket, fordi Harrie van't Klooster er i fuld gang med udskifte kvægracen på gården fra sortbroget malkekvæg til fleckvieh, noget der er foregået hen over de seneste syv år.

Der er en del kalve i stalden, som både er 75 og 87 procent fleckvieh. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Fleckvieh kvægene er stærkere og mere kødfulde end andre mere almindelige racer, og desuden er mindre sygdom, mindre medicinforbrug med den race, så jeg er meget glad for at have skiftet, og det er også derfor jeg har fået malet koen og kalven ude ved vejen. Det tager tid at udskifte racen, når jeg gør det ved at insiminere. Men nu har jeg næsten ingen rene sortbrogede, men både 50 procent, 75 procent og 87 procent fleckvieh. Den rene fleckvieh kommer inden længe, forklarer Harrie van't Klooster.

Annonce

Opbygget sit livsværk

De 23 år som landmand i Danmark lakker imidlertid mod enden, for nu har Harrie van't Klooster sat sin gård til salg.

130 malkekvæg

Harrie van't Klooster har haft gården siden 1998. Han har 130 malkekvæg og 125 ungdyr samt to stalde.

Fleckvieh racen har været voksende i Danmark de seneste fem år, omend den stadig er blandt de mere sjældne. Det er Dansk Holstein, der er den langt mest udbredt kvægrace i de danske landbrug.

- Jeg har fået opfyldt min drøm, og der har været gode og mindre gode tider de seneste 23 år. Jeg er stadig glad for, at jeg tog til Danmark, og jeg bliver her også, når jeg har solgt, og det hele har levet op til mine forventninger. Jeg har fået opbygget mit livsværk, udvidet med jord og stald og lagt mange penge og meget tid i gården, så det har været det hele værd, siger han og fortsætter.

- Det er da en svær beslutning at sætte til salg, men jeg har alderen til at gøre det nu. Jeg har arbejdet timevis hver dag, 365 dage om året, og jeg kan mærke, at jeg har færre kræfter nu, så derfor skal der yngre kræfter til. Jeg vil gerne tage det hele på forhånd, for gården bliver ikke solgt i morgen. Jeg ved ikke, om det er nogen fordel at have en sjældnere race, når man skal sælge sin gård, men jeg ved dog, at fleckvieh bliver mere og mere eftertragtet. Jeg håber meget, at der måske dukker et ungt landmandspar op, der vil drive en familiebedrift, siger Harrie van't Klooster.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce