Annonce
Ugeavisen Ribe

92-årig og 85-årig stopper som byguider - men det skyldes ikke alderen

Leif Graves og Richard Kværnø har i årevis været synlige i bybilledet med deres røde guidejakker, men nu er de hængt på bøjler for sidste gang, fordi begge er stoppet som byguide. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Efter henholdsvis 30 og 28 år som byguider i Ribe er det nu slut for Leif Graves og Richard Kværnø. Det er blevet til tusindvis af ture, hvor de gerne har undgået at fortælle de samme historier alt for ofte.

Ribe: En sand æra er med overgangen fra 2021 til 2022 afsluttet. En æra, hvor to byguide legender, officielt har stoppet deres hverv.

Men det er ikke på grund af alderen, at 92-årige Leif Graves Christensen og 85-årige Richard Kværnø nu ikke længere skal iklæde sig de røde veste eller jakker og bevæge sig rundt i Ribes gader.

- Bentøjet vil ikke rigtig mere, så jeg går meget med stok, og det kan jeg ikke lide at folk skal se, fortæller Leif Graves, der fortæller, at hverken ham eller Richard nogensinde har haft papir på, at de har været ansat som byguider.

Annonce

Han har været byguide siden 1995, og det var faktisk kollegaen Richard Kværnø, der fik ham ind i folden.

- Richard tog fat i mig en lørdag, da han ikke kunne få tid til at guide for et guldbryllup selskab om søndagen, og det gik faktisk godt, husker jeg, fordi de råbte tre gange hurra for mig, da jeg var færdig. Men måske kan det også være, fordi jeg endelig var færdig, lyder det fra Leif Graves med en velkendt underspillet humor.

Derfra fik Leif Graves bare flere og flere ture ude i byen, hvor han med tiden blev kendt for sin stil med at gå baglæns på hans ture, så han altid kunne have øjenkontakt med sine tilhørere.

- Nej, faktisk nærmest dansede du, beretter Richard Kværnø, der tilføjer, at det faktisk ikke var svært at lokke Graves ind som byguide.

1000 gode historier

Richard Kværnø begyndte selv som byguide i 1993, og han fortæller om en stor glæde ved at have været byguide.

Turene for hans vedkommende er i løbet af den seneste tid blevet så få, at han også var udgangen af denne måned har valgt at sige stop.

Møllen ved Skibbroen er et af yndlingsstederne for Graves og Kværnø. Og straks da de gør stop der, dukker der gode historier op. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Den fornemmelse, det er at formidle noget til andre, er berusende, så det har været en en glæde og fornøjelse at være byguide, men det er jo også underligt at stoppe. Dog har jeg beskæftiget mig med afslutninger de sidste mange år, siger Richard Kværnø.

De to ældre herrer har gået utallige ture for skoleklasser og andre grupper. Og da de bliver bedt om at fortælle om de bedste anekdoter fra årene, bliver de ellers meget snakkesaglige mænd stille.

- Vi har sådan cirka 1.000 gode historier, så jeg kan ikke lige hive en frem, der er bedre end den anden, siger Kværnø, mens Graves hurtigt supplerer:

- Historierne kommer til os, når vi går ude i gaderne. Så kommer vi i tanke om en god historie, når vi går forbi en bestemt bygning.

Det er Kværnø enig i.

- Man inspireres af hinanden og af omgivelserne. Der ligger mange historier omme i hovedet, så når jeg ser noget, så dukker der noget op, som ligger latent deroppe. Samtidig får vi på vores ture også ofte beretninger fra tilhørerne, og på den måde kan vi udvide vores repertoire, siger han.

Den fornemmelse, det er at formidle noget til andre, er berusende, så det har været en en glæde og fornøjelse at være byguide

Richard Kværnø

En beretning, som Leif Graves godt kan genfortælle var fra engang, hvor han gik med ryggen til ned ad Grønnegade og en ældre kone åbnede et vindue og kom med en svada.

- Hun råbte til mig, at jeg var en snothvalp og ikke vidste noget. Så jeg bad hende om at komme ud og hjælpe med at fortælle, og det gjorde hun faktisk, fortæller han, mens Kværnø supplerer:

- Heldigvis tager både dem, der siger det og os selv, det med et smil, fordi de jo gør det i sjov. Det er også et bevis på, at de har respekt for det, vi laver.

Annonce

Kinchs værker

Uanset hvad så er det to meget vidende herrer, der stopper. Leif Graves påstår med et glimt i øjet, at Richard er den af de to, der ved mest, fordi han er tredje generation ripenser.

- Det er bare beskedenhed. Alle ved, det er Graves, der ved mest, fordi vi alle skal have tingene at vide fra ham. Han har jo også boet 25 år længere i Ribe end jeg, siger Richard Kværnø.

Begge fortæller, at deres viden især kommer fra Kinchs værker om Ribes historie.

Leif Graves og Richard Kværnø har været byguider siden begyndelsen af 1990'erne, og selv om de er kommet op i årene nu, er det ikke alderen, der gør, at de er stoppet som byguider. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Jeg kan dog ikke bøgerne udenad, men vi har mange af de historier med, fordi de ikke står andre steder og fordi, der er mange sjove detaljer, siger Leif Graves.

Kværnø påpeger, at det er tilfældigt, hvilke historier de husker, men at det hjælper, hvis interessen og muligheden for at formidle er der.

Om Leif og Richard

Richard Kværnø er 85 år og har været byguide siden 1991.

92-årige Leif Graves har været guide siden 1993.

Begge var skolelærere, da de var på arbejdsmarkedet.

Richard Kværnø er tilflytter til Ribe, mens Leif Graves har boet hele sit liv i Ribe.

- Jeg har altid holdt ved, at historierne skal være sande, men det kan så være, at vi har pyntet en smule på dem. Jeg ville ikke kunne holde ud at skulle fortælle de samme historier dag efter dag, så der er ikke en historie, vi har brugt mange flere gange end andre, siger Richard, der tilføjer, at han gerne vil vedkende sig, at han har været god til at være byguide.

- Jeg tror, vi har været gode til det, fordi vi har kunnet lide at være byguider. Hvis ikke man kan lide det, man laver, bliver man ikke god til det.

Annonce

Bliver svært

Med så mange års erfaring, som de to herrer har, kan man fristes til at tænke, hvordan Ribes byguide korps kan klare sig uden dem. Men både Kværnø og Graves understreger, at det kan de godt, fordi nyere guider løbende er blevet klædt på. Derimod vil de to nestorer godt indrømme, at det nok bliver svært for dem at undvære rollen som guide.

- Det ender nok med, at vi finder nogen at fortælle lidt for. Og måske kommer der en tilfældig turist forbi og spørger, om jeg er lokal og ved du noget om et eller andet, og så kan jeg jo bare gå i gang, siger Richard Kværnø med et smil.

Annonce
Ugeavisen Ribe

Brian har brugt kræfter på at ændre sig selv: - Som barn var jeg nok det, mange ville kalde en møgunge

Annonce
Ugeavisen Ribe

Esbjergfirmaer støtter Ribes legepark

Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe Stift tilbyder ophold på Den Gamle Avlsgård: Hjælp til stressramte præster

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Lad os gøre en klimaindsats og bevare Rømø

Ugeavisen Ribe

Det særprægede hus med de mange kaldenavne: - Mange  står og peger på vores hus, og nogle ringer også på

Ugeavisen Ribe

Januar byder på usædvanlig sort sol: Seks gange så mange stære som normalt

Ugeavisen Ribe

Nyt byrådsmedlem fra Ribe: - Jeg kunne godt tænke mig nogle flere timer i døgnet

Ugeavisen Ribe

Corona har ramt svømmehal: Lukket ind til videre

Ugeavisen Ribe

Turistinformation klar med mindst én ugentlig åbningsdag

Ugeavisen Ribe

Kevin var nede med stress: - Jeg har sat rødder, som er så stærke, at jeg aldrig vælter igen

Ugeavisen Ribe

Nyvalgt byrådsmedlem: - Det er satme fedt, jeg glæder mig helt vildt

Ugeavisen Ribe

Ribefotograf har taget nationens bedste foto for anden gang på tre år: - Det er monster stort

Ugeavisen Ribe

Erfaren mand i spidsen for Lokalråd Ribe Midt: Willi vil have bedre dialog med Esbjerg Kommune

Ugeavisen Ribe

Kommunen får Ribe Biogas til at justere produktionen: - Godt at borgere reagerer på gener

Ugeavisen Ribe

Hel skole samlede skrald og gjorde en god gerning: Elever samlede 300 kilo på en formiddag

Annonce