Annonce
Ugeavisen Ribe

Afdød forærer bygning til lokalsamfundet: Hjortlund gamle skole kommet på nye hænder

Formand i Hjortlund Beboerforening, Flemming Petersen, overtager formelt nøglerne til Hjortlund gamle skole fra Alis Bom Nielsen. Nu håber man at finde penge til at gennemføre et energioptimeringsprojekt. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Hjortlund Beboerforening har overtaget Hjortlund gamle skole, som foreningen gennem flere årtier har brugt som forsamlingshus. Tidligere ejer, nu afdøde Henrik Thygesen, ønskede, at lokalsamfund overtog skolen, og nu skal den så energioptimeres

Hjortlund: Hjortlund Beboerforening har mere eller mindre eksisteret, siden Hjortlund Skole på Fårevej lukkede i 1982. Derfor har foreningen gennem alle årene kunne råde over stedet og bruge det som samlingssted og forsamlingshus. Men det er først nu, at beboerforeningen også får ansvaret for driften af bygningen.

- Da min mand, Henrik Thygesen, døde sidste år, var det hans ønske, at beboerforeningen skulle overtage den gamle skole, så det er det, som sker nu, forklarer enken Alis Bom Nielsen, der gennem en lang årrække har boet som nabo til den gamle skole - og faktisk ikke får en krone for den.

Henrik Thygesen købte skolen af Esbjerg Kommune i 2013 og siden har han investeret flere hundrede tusinde kroner i en renovering af bygningen, blandt andet sørgede han for, at der kom nyt tegltag på sidste år.

Annonce

Bygning skal energioptimeres

Formand i Hjortlund Beboerforening, Flemming Petersen, glæder sig over den venlige gave.

-Vi er meget glade for, at vi kan overtage den gamle skole for fællesskabets skyld. Vi er et landsogn og har ikke mange samlingssteder ud over kirken, så at vi kan sikre, at det kan fortsætte her, er rigtig godt, så vi kan øge kendskabet til hinanden herude, siger han.

Han fortæller, at brugen af forsamlingshuset til fester og arrangementer har været stigende de seneste 5-8 år, og i anden halvdel af 2021 er der booket ti weekender til private fester.

Om Hjortlund gamle skole

Hjortlund Gamle Skole er den sidste af tre skoler, der har været i sognet. Den lukkede dog i 1982 og har siden fungeret som forsamlingshus. Ribe Kommune og Esbjerg Kommune brugte en periode desuden skolen som civilforsvars- og øvelsesskole. I dag holder lokalarkivet også til i bygningen.

Der bor 280 mennesker i Hjortlund Sogn

Dog ser han og resten af beboerforeningens bestyrelse gerne, at skolen fremtidssikres ved at gennemføre et energioptimeringsprojekt. Det indebærer, at der installeres jordvarmeanlæg, isoleres og sker en energioptimering af de hårde hvidevarer. Det koster naturligvis penge, og derfor har man allieret sig med Ann Caroline Hansen fra Esbjerg Kommune til fundraising.

- Budgettet er på 390.000 kroner, og vi er i gang med at finde ud af, hvilke fonde vi skal søge. Men vi har også planer om at opsøge lokale virksomheder og borgere og høre, om de vil bidrage til projektet. Hidtil har det ikke været muligt at søge midler til forbedringer, da skolen har været ejet privat af Henrik, men det ændrer sig jo nu, siger Flemming Petersen, som desuden kan glæde sig over, at en lokal mand allerede har sørget for, at der kommer nye fliser ved indgangsområdet til skolen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Kommunen inviterer til borgermøde om stor sektorplan

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Kulturnatten i Ribe bliver gratis for alle

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Smuk 1300-talskande udstilles på Museet Ribes Vikinger

Ugeavisen Ribe

Ribekunstner er klar efter pause: John Olesen er genopstået med nyt galleri

Ugeavisen Ribe

Ribes erfarne brandmand: - Når jeg har fri, er jeg jo bare Kjeld!

Ugeavisen Ribe

Endnu et centralt butikslokale er lejet ud: Vicky flytter ind med ny klinik

Ugeavisen Ribe

Red Barnet efterlyser familier til deres oplevelsesklub

Ugeavisen Ribe

Mikael vil være Ribes og landbrugets stemme

Ugeavisen Ribe

Ny selvstændig coach i Ribe: Marianne er sprunget ud på dybt vand

Ugeavisen Ribe

Mindeord over Sten Børsting

Ugeavisen Bramming

LA-spids: - Vi skal selv tage større ansvar

Ugeavisen Ribe

Hanne har doneret stamceller og reddet liv: - Det er en god gerning ligesom at give blod

Ugeavisen Ribe

Konservativ Ribepolitiker ser flere muligheder for at blive valgt denne gang

Ugeavisen Ribe

Sønderjysk mad på menuen til Folkemødet i Ribe: Topkok står bag maden til fællesspisninger

Ugeavisen Bramming

Musik og debat om Højskolesangbogen

Ugeavisen Ribe

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Ugeavisen Ribe

CS Bilsyn er kommet godt på plads i nye lokaler

Ugeavisen Ribe

Mere inspiration til kunderne i JYSK i Ribe: Ny butikschef har stor ombygning som første opgave

Ugeavisen Ribe

Ribe HK’s ungdomstrænere fik gode ord fra ligatræner

Ugeavisen Ribe

Testcenter flytter til mindre lokaler i seminarieHuset

Ugeavisen Ribe

Roager Sogn inviterer til festival

Ugeavisen Ribe

Jacob og Jakob er udtaget til U21 EM

Ugeavisen Ribe

Vilslev og Jedsted har fået et flot foreningshus

Annonce