Annonce
Ugeavisen Ribe

Arkæologer finder ny del af Ribes gamle voldgrav

Arkæolog og museumsinspektør Claus Feveile står midt i den voldgrav og bygrøft, der for omkring 1100 år siden dannede den yderste ring om det gamle Ribe. Voldgraven er kommet til syne under kloakarbejde på Linde Allé i Tangekvarteret. Foto: Kåre Welinder
Under kloakarbejde på Linde Allé i Ribes Tangekvarter har arkæologer for sjette gang fundet en del af den gamle voldgrav rundt om Ribe.
Annonce

Ribe: Arkæologer ved Sydvestjyske Museer har fundet den inderste af de bygrøfte, der for omkring 1200 år siden omkransede det gamle Ribe.

Eller har de?

Internt mellem arkæologerne er der endnu ikke enighed om, hvorvidt den bygrøft, der netop nu er under udgravning på Linde Allé, er den inderste og dermed den ældste, men det mener museumsinspektør og arkæolog hos Sydvestjyske Museer, Claus Feveile, at den er.

- Den ældste del stammer fra første del af 800-tallet, men det særlige ved denne bygrøft er, at der senere er lavet en voldgrav oven i bygrøften, siger Claus Feveile og forklarer, hvordan den gamle bygrøft var omkring halvanden meter bred og en meter dyb, mens den nyere voldgrav var seks-syv meter bred og en meter dyb.

Annonce

Otte meter bred

Det er under kloakarbejde og regnvandsseparering, at voldgraven er dukket op, men arkæologerne vidste, at man på Linde Allé med stor sandsynlighed ville finde endnu en del af voldgraven. Dette er nemlig det sjette sted, man finder rester fra de gamle voldgrave. Første gang var helt tilbage omkring år 1989, og siden har man gravet den ud på blandt andet P-øst, ved Ribelunds gartneri og i en have på Dronning Dagmars Vej.

- Det, vi foretager nu, er en opmåling og laver en profil af stedet, ligesom vi vil forsøge at få soldet noget af sandet, selv om vi ikke regner med at finde det helt store, siger Claus Feveile og forklarer om et andet interessant aspekt ved Linde Allé.

- I Linde Allé kan man se alle byens afgrænsninger i form af voldgrave mod øst og dermed se, hvordan byen er vokset. Vi har også fundet resterne af en vej fra 1200-tallet, der går langs voldgravene, og den yderste voldgrav fra 1200-årene var omkring to meter dyb og otte meter bred, siger Claus Feveile.

Udgravningerne forventes færdige fredag. Ellers bruges yderlige to dage i næste uge.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce