Annonce
Ugeavisen Ribe

Artikel fra gymnasieklasse: Stormfloder i fremtidens klima

Klimaforandringerne, vi ser for tiden, kan have fatale konsekvenser for Vadehavet og landområdet deromkring. Privatfoto
Klimaet bliver ved at ændre sig, og det kan være med til at påvirke stormfloderne som kan have fatale konsekvenser for Danmark. Men hvordan kan vi klimatilpasse os? Og hvad kan der ske hvis vi bare vender det blinde øje til?

Stormfloder: De seneste par år er global opvarmning kommet på alles læber, og konsekvenserne af temperaturen og havniveauets stigning, er allerede begyndt at vise sig. Og det kan også have tydelige konsekvenser for lavtliggende Danmark, som i forhold til landets størrelse har verdens længste kystlinje, og er derfor i stor risiko for oversvømmelser.

Tekster skrevet af gymnasieelever

UGE-Avisen blev i efteråret kontaktet af en lærer på Fredericia Gymnasium, som forespurgte, om avisen var interesseret i et samarbejde med en gymnasieklasses projekt om stormfloder.

Således har eleverne i grupper udarbejdet artiklerne, der ses på denne side.

Kommentarer og reaktioner kan sendes til ran@ugeavisen.dk

Alle kender til stormfloder som er forårsaget af ekstraordinært højvande sammenlagt med stærk blæst. Stormfloder hænder oftest ved Vadehavet, hvor det kan have fatale konsekvenser. Ifølge Kystdirektoratets beregninger vil stormfloder i Danmark blive kraftigere og forekomme oftere pga. den globale opvarmning. Det beregnes ifølge www.oresundsvand.dk at vandstanden vil stige med ca. 1 meter frem til år 2100 og blive ved med at stige efterfølgende. Danmark er i forhold til BNP et af de fem lande i Europa, som efter beregninger får de højeste skadesomkostninger ved stigninger i havniveauet.

Vadehavets 5 største stormfloder

1634:

Højde: 6,01 m

Døde: 10-15000

1825:

Højde: 5,33 m

Døde: 74

1976:

Højde: 4,70 m

Døde: Ingen

1981:

Højde: 5,01 m

Døde: Ingen

1999:

Højde: ca 5,50 m

Døde: Ingen

Store dele af områder ved Vadehavet, kan man kun benytte fordi havet bliver holdt tilbage af digerne. Kraftigere stormfloder kan dog forårsage at digerne bryder sammen, hvilket kan resultere i farlige oversvømmelser. Der er flere måder på at et dige kan bryde sammen, dette kan enten være at diget bliver ædt af bølger, at det kollapser grundet dårlig bebyggelse eller hvis vandet bliver højere end diget og dermed løber hen over diget. En stormflod i nutidens Danmark på 153 cm er en 100-års hændelse, men forskningsresultater fra bl.a. Niels Bohr Instituttet fremviste i 2013 at hvis klimaet bliver to grader varmere vil hyppigheden for kraftige stormfloder stige med ca. ti gange.

Annonce

Kig til Holland

En løsning for at forhindre at digerne bryder sammen og dermed oversvømmelse, kunne være at gøre ligesom Holland hvor størstedelen af landet ligger højdemæssigt under havets overflade. I deres kamp mod global opvarmning påbegyndte Hollands regering i 2019 deres plan om at forstærke det kendte dige Afsluitdijk som er en af Hollands vigtigste diger. Dette bliver gjort for at sikre at havet bliver hvor det skal være og dermed undgå oversvømmelser.

Det er denne klasse fra Fredericia Gymnasium, som har haft projekt om stormfloder, og derfor har besøgt Vadehavet ved Vester Vedsted og skrevet en række artikler. Privatfoto

Selvom det sikkert bliver dyrt at kystsikre landet, er det dog også en nødvendighed, da det kan komme til at blive dyrere at betale for skaderne og erstatningerne efter fx stormfloderne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce