Annonce
Ugeavisen Ribe

Attraktive butikker og få tomme lokaler: Ribes handelsliv har succes

Ribes handel klarer sig langt bedre, end de byer Ribe bliver sammenlignet med. 
En større detailhandelsanalyse har undersøgt, hvordan handelen klarer sig i kommunen, og der er gode tendenser for Ribe by. Handelsstandsforeningens formand er ikke overrasket.

Ribe:  Det er ikke nogen overraskelse, at Ribe som handelsby klarer sig godt. Der er ingen tomme butikslokaler i centrum for tiden, og når en butik lukker, er lokalet ofte lejet ud, inden det når at blive forladt.

Nu har en detailhandelsanalyse fra Institut for Centerplanlægning sat en streg under det, som man gik og fornemmede.

Analysen konkluderer, at Esbjerg Kommune bør fastholde den overordnede centerstruktur med Esbjerg i den primære rolle samtidig med, at Ribe bymidte skal være et betydende indkøbssted.
Analysen vurderer, at kommune og detailhandel i fremtiden skal arbejde på, "at koncentrere detailhandelen og servicefunktioner som restauranter og attraktioner i bymidterne".

Annonce

Derudover skal bymidterne have et bredt udbud af dagligvarer og udvalgsvarer, mens nye dagligvarebutikker skal søges placeret i centerstrukturen, så de bedst muligt støtter det nuværende udbud.

I analysen opfordres der til at indskrænke bymidte afgrænsningen i Ribe bymidte specielt mod syd. Den mener, at det er vanskeligt at opnå en sammenhæng fra bymidte til Stampemøllevej. Herudover kunne det overvejes at omdanne storbutiksområdet på Moltkes Allé til aflastningsområde for Ribe bymidte. Der opfordres til at styrke det aktive byliv med andre oplevelser end shopping og herunder nye typer af funktioner og flere oplevelser i byrummet.

Klarer sig bedre end ventet

Thomas Poulsen, der er leder af udvikling og analyse hos Esbjerg Kommune, hæfter sig ved, at Ribe generelt klarer sig bedre end byer på samme størrelse.

- Der er et par områder, hvor Ribe klarer sig bedre, end man egentlig skulle forvente af en by på Ribes størrelse. Antallet af tomme butikslokaler er eksempelvis lavt – ja for ikke at sige nærmest ikke eksisterende - og det er usædvanligt, hvis vi sammenligner med andre byer på Ribes størrelse. Og man kan se, at Ribe generelt bliver ved med at bevare de gode takter, siger Thomas Poulsen.

Annonce

Indbydende lokaler

Også når man kigger på attraktionstal - de tal der beskriver, hvor godt det ser ud inde i butikkerne - klarer Ribe sig rigtig godt. Det er netop de tal, der beskriver, de indtryk kunderne får, når de gæster Ribe og handler i butikkerne. Er lokalerne ordentlige, er udvalget godt og er det overordnede indtryk godt.


Der er et par områder, hvor Ribe klarer sig bedre, end man egentlig skulle forvente af en by på Ribes størrelse. Antallet af tomme butikslokaler er eksempelvis lavt – ja for ikke at sige nærmest ikke eksisterende - og det er usædvanligt, hvis vi sammenligner med andre byer på Ribes størrelse.

Thomas Poulsen


- Attraktions tallene fortæller, om kunderne finder byen attraktiv, og det er også det, der bestemmer om kunderne kommer igen. Der er jo heller ingen tvivl om, at det er disse parametre, der afgør, om man kan leje lokaler ud igen, når de bliver tomme. For hvis det hele er noget skrammel vender folk jo ikke tilbage. Umiddelbart er Ribe i en god situation, og der er jo slet ingen tvivl om, at Ribes gode tiltrækning af turister er med til at skabe den gode handelsby, siger Thomas Poulsen.

Annonce

Ikke overraskende

At Ribe klarer sig godt kommer ikke som nogen overraskelse for Ribe Handelsstandsforenings formand, Peter Lauritzen.

- Årsagen til, at Ribe klarer sig så godt, mener jeg, er fordi, vi har den by, vi har med de helt særlige kvaliteter. Vi tiltrækker kunder udefra, og det er klart, at det har en meget stor betydning. Der kommer rigtig mange turister til Ribe året rundt, og de er jo med til at skabe en god omsætning. Men vi er også rigtig gode til at tiltrække kunder fra Bramming, Skærbæk, Rødding, Gram og Toftlund, og det glæder os. Jeg oplever, at folk der skal hente noget i eksempelvis Jysk vælger at køre til Ribe, og de kombinerer det med at gå en tur i gågaden. Kunderne fra de omkringliggende byer ved godt, at det er hyggeligere at handle i Ribe end i eksempelvis Vejen eller Esbjerg, siger Peter Lauritzen.

Han glæder sig samtidig også over, at de lokale er rigtig gode til at handle lokalt.

- Ribe har meget at byde på, og et cafeliv sammenlagt med detailhandel og varehuse giver folk en særlig oplevelse og en hygge, som meget få byer kan matche. Vi har en mangfoldighed i Ribe, og vi mærker tydelig en interesse fra kæder og iværksættere, der vil åbne butik i Ribe, siger Peter Lauritzen.

Annonce

Aflastningsområder

Ribe by har modsat forventninger og tendenser for byer på Ribes størrelse fastholdt betydningen som handelsby. Antallet af butikker er faldet med 5 % og omsætningen er faldet med 2 %. Og den lokale dagligvareforsyning er fastholdt.

I analysen står der blandt andet:

”For at sikre en hensigtsmæssig udvikling i både Bramming og Ribe kunne man overveje at etablere aflastningsområder i begge byer. Først og fremmest skal det sikres, at detailhandelen koncentreres i bymidten, men ved at udlægge et aflastningsområde sikres også, at de typer af butikker som ikke kan etableres i en bymidte, bliver koncentreret mest muligt”.

Ribes butiksliv

Institut for Centerplanlægning har i samarbejde med Esbjerg Kommune gennemført en detailhandelsanalyse af hele kommunen. Formålet har været at levere input til kommunens planlægning og videreudvikling af detailhandelen, og analysen vil herudover sætte de generelle udviklingstendenser i detailhandelen i kommunen.

I perioden fra 2011 til 2020 er antallet af butikker i Esbjerg Kommune faldet med 11 procent, og samlet set er antallet af dagligvarebutikker faldet med 14 % til 160 butikker, mens antallet af udvalgsvarebutikker er faldet 12 % til 337 butikker. Derimod er antallet af særligt pladskrævende butikker steget med 12 %.

I Ribes bymidte er der totalt set 36.000 kvadratmeter med detailhandel. Der er en relativt omfattende afgrænsning med storbutiksområdet på Moltkes Allé mod nord og Stampemøllevej med byggemarkedet Stark mod syd.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Mere fredagsmusik på Torvet i Ribe: - Vi vil bidrage til lidt liv i byen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Bunker af bøger til din sommerferie: Disse klassikere skal du læse - og disse bøger fra børn og unge tage fat i

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Nationalpark Vadehavet udgiver nyt magasin

Ugeavisen Ribe

Tilbud til de sangglade børn: Ribe får nyt kor for unge drenge og piger

Ugeavisen Ribe

Nu kan Ribe Roklub redde liv med hjertestarter

Ugeavisen Bramming

Esbjerg Kommune tager hånd om erhvervspraktikken: Ny portal skal sikre bedre muligheder

Ugeavisen Ribe

Ribe Biogas støtter Ribes kommende legepark med stort beløb

Ugeavisen Ribe

En beretning fra en student fra Ribe: - En kæmpe euforisk glæde

Ugeavisen Ribe

Domkirkens fem sommerkoncerter er på plads

Midtsyd

Ribekvinder vil gå et spadestik dybere med stressramte: Starter retrætecenter midt ude i naturen

Ugeavisen Ribe

Gratis naturformidling fra jæger: Børnehavebørn i Ribe fik et indblik i døde dyr og jagt

Ugeavisen Ribe

Glædelig gensyn hos Gredstedbros dagplejere

Ugeavisen Ribe

Familiekoncert i Ribe rykker igen udendørs

Ugeavisen Ribe

Tre års anderledes skolegang slutter med en studenterhue: Ribes første studenter er sprunget ud

Ugeavisen Ribe

En stor fortæller kommer på sommervisit på Ribe Kunstmuseum

Ugeavisen Ribe

Lene er en sand bankkvinde i Ribe: Hun elsker sit arbejde - og sine to grimme hunde

Ugeavisen Ribe

Nyt museum i Ribe åbnet: Nu kan du blive klogere på de første kristne mennesker i Danmark

Ugeavisen Ribe

KLUMME: En åben Bro (III) - min personlige udviklingsrejse

Ugeavisen Ribe

Lokale piger skal styre Dagmars tre serveringssteder

Ugeavisen Ribe

Rekordmåned og mange cykler solgt det seneste år: Men nu er lageret tømt hos Ribe Cykellager

Ugeavisen Ribe

Unge trodser corona med nyt teaterstykke

Ugeavisen Ribe

Masser af billetter: Tulipanfestival i Ribe med god musik skal støtte klubber

Ugeavisen Ribe

Henrik fra Hviding er stolt over at være hjerteløber: - Der er ikke noget, der er større end at være med til at redde liv

Annonce