Annonce
Ugeavisen Ribe

Børn skal på gourmetrestaurant uden far og mor

Marie Kulmbach og Xavier Malletier glæder sig til at byde børn indenfor uden forældre, når Vester Vedsted Vingård er med i det landsdækkende koncept, Smagens Time. Foto: André Thorup
Den 29. oktober åbner Vester Vedsted Vingård dørene til en helt særlig restaurantoplevelse for børn.
Annonce

Vester Vedsted: Gourmetmiddage er og skal ikke kun være for voksne. Det er ideen bag det landsdækkende koncept Smagens Time, som har til formål at udvide børns kulinariske horisont uden påvirkning fra voksne.

Sådan har man det også hos Vester Vedsted Vingård, der excellerer med deres franske køkken på højt niveau, og derfor er de med til Smagens Time den 29. oktober. Her bliver der adgang for 20 børn og bestemt ingen forældre.

- Vi sender forældrene uden for døren og inviterer børn til en særlig oplevelse, hvor de får alle facetter af et restaurantbesøg sammen med andre, modige børn, der skal nyde et måltid i nye rammer, i fint tøj og med saft i hvidvinsglasset, siger Marie Kulmbach, der sammen med vingårdens kok, Xavier Malletier, laver en fantastisk tre-retters menu af sæsonens bedste råvarer.

Børnemiddagene og Smagens Time foregår på flere end 100 restauranter over hele Danmark, hvoraf mange allerede må melde udsolgt, og Marie Kulmbach glæder sig til at opleve børn spise uden mor og far.

- Nogle gange kan det være sundt for et barn at slippe for hjælp fra mor eller far og opleve det at sidde foran en anderledes tallerken, end de er vant til, når de er ude at spise med deres forældre. Vi håber, at hele processen med at turde spise noget nyt hjælpes godt på vej ved, at andre børn sidder rundt omkring, og at de derved opmuntrer hinanden, siger Marie Kulmbach.

Billetter kan bestilles på hjemmesiden smagens-time.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce