Annonce
Ugeavisen Ribe

Musikalsk julegave til forældre: Børnehave har indspillet deres egen cd

Der blev sunget med til ære for fotografen, da en stribe børn skulle vise, at de kunne synge sangen. Edith Ravnborg Nissen (tv.) og pædagogen Isabella hjælper børnene med at synge med. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Alle børn fra Jacob A. Riis Børnehave har fået deres egen sang, som nu er indspillet på en cd, hvor alle børnene synger med. Den skal ses som en julegave til forældrene.
Annonce

Ribe: Lederen af Jacob A. Riis Børnehave, Edith Ravnborg Nissen, har igennem flere år gået med et stort ønske om, at børnehaven skulle have deres egen sang, og nu er det ønske gået i opfyldelse.

Før jul blev en sang nemlig indspillet, og en cd med sangen på var julegaven til forældrene. Børnene har selv været med til at tegne coveret, og alle børnene kan synge sangen.

- Da vi fik ansat Isabella Maimburg, så jeg muligheden for at få lavet sangen. Hun kunne skrive både musik og tekst til en rigtig Jacob A. Riis Børnehave-sang, siger Edith Ravnborg Nissen.

Hun ser børnehaven som en helt særlig børnehave, hvor børnene er i centrum.


Det er vigtigt, at tekstens indhold afspejler vores værdier og hverdagen i børnehaven. Derfor er alle stuerne nævnt i teksten samtidig med, at vores gåture, legen og meget andet også er med. Vores værdier er også med i sangen, og alle børn kan synge sangen og indimellem kan jeg høre den fra alle stuer.

Edith Ravnborg Nissen


- Det er vigtigt, at tekstens indhold afspejler vores værdier og hverdagen i børnehaven. Derfor er alle stuerne nævnt i teksten samtidig med, at vores gåture, legen og meget andet også er med. Vores værdier er også med i sangen, og alle børn kan synge sangen og indimellem kan jeg høre den fra alle stuer. Medarbejderne har været med til at brainstorme, inden teksten blev skrevet, så alle har været med til at komme med input til sangen, siger Edith Ravnborg Nissen.

Isabella og Edith er glade for at kunne give børnene en sang, som de får med, når de forlader børnehaven. Derfor er tekstens indhold også utrolig vigtig for dem begge. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Det er utrolig vigtigt, at sangen er skrevet af en person, der kender børnehaven. Jeg kunne derfor ikke bare få en udefra til at skrive sangen. Børnene kender allerede sangen, og jeg hører tit, at de siger ”vores sang” og nogle af børnene kalder den Børnehavesangen mens andre kalder den Lalasangen, fordi den starter med det, fortæller Edith Ravnborg Nissen.

Isabella var i studiet sammen med blandet andet den lokale percussionist, Niklas Østergaard Oksen, da sangen skulle indspilles. Privatfoto

Jacob A Riis Børnehaves sang

Sangen er indspillet i et studie med klaver, bas og percussion. Komponisten og tekstforfatteren Isabella Maimburg synger selv versene, mens børnene synger med på alle omkvæd.

Jacob A Riis Børnehave er en selvejende institution, som har en samarbejdsaftale med kommunen.

- Det er vores ønske, at sangen skal bruges hvert år, og jeg håber at alle børnene tager sangen med, når de slutter her i børnehaven, slutter Edith Ravnborg Nissen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce