Annonce
Ugeavisen Ribe

Baguetten fejrer 100 år: Ribe-bager modtager flot pris i konkurrence om Danmarks bedste baguette

Mikkel Hansen(tv.) fra Bageriet Pompei blev nr. 3 i konkurrencen om at bage Danmarks bedste baguettes. Foto: Henrik Tonnesen
Bagermester Mikkel Hansen fra Ribe deltog onsdag i en baguette-konkurrence på den franske ambassade i København i anledning af bagværkets 100 års jubilæum. Og det blev til et flot resultat for Pompei-bageren.

Ribe: I anledning af baguettens 100 års jubilæum havde den franske ambassade i Danmark udskrevet en landsdækkende konkurrence om, hvilken dansk bager, der kunne lave den bedste baguette.

Men det gør man ikke bare sådan lige, for der er fra fransk side lavet strikse krav og lovgivning for ikke bare udformning og meltype, men også for, hvad den må koste i Frankrig. For at alle skal have mulighed for en god baguette, må den i Frankrig maksimalt koste en euro, og alle regler og krav havde bagermester Mikkel Hansen Bageriet Pompei taget med sig til København, hvor konkurrencen fandt sted onsdag 9. juni.

- Det skal veje mellem 250 og 260 gram og have en længde på 40-50 cm, og så må der kun bruges hvedemel på nær 10 pct. af andre sorter, forklarer Mikkel Hansen, der trods deltagelse og priser fra et væld af bagerkonkurrencer for første gang deltog i en baguettekonkurrence.

Annonce

Landsholdsopskrift

Ved konkurrencen blev der udelukkende brugt den franske hvedemelstype T65, og Mikkel Hansen afleverede sit brød onsdag kl. 11.30, mens vinderbaguetten blev udnævnt kl. 15.30 på den franske ambassade.

Mikkel Hansen fik en flot 3. plads ud af de 20 deltagende bagere med sit baguette lavet på T65, slået op i hånden med både surdej og fordej og lang hævetid. Andenpladsen gik til Andersen & Maillard fra København, mens Danmarks bedste baguette blev kreeret af Andersen Bakery fra København.

- Jeg kunne tidligt se, at mit brød ikke rakte til en førsteplads, men det sjove er, at bageren fra Maillard, som har jeg været på landsholdet med ved VM, faktisk brugte den opskrift, jeg havde lavet til landsholdet. Han havde så valgt at komme saltet i på et andet tidspunkt, mens jeg havde forsøgt mig med noget lidt andet, siger Mikkel Hansen, der for at fejre den flotte pris brugte torsdag formiddag med at bage baguettes i Pompeis butik, så alle kunder kan få lov at smage Danmarks tredjebedste baguette.

Præmie

Den Fransk Ambassadør i Danmark, Caroline Ferrari, fik ideen og udskrev i samarbejde med Bager- og Konditormestre i Danmark - BKD - i anledning af 100 året konkurrencen “concours de la meilleure baguette” - bedste baguette bager.

For sin tredjeplads vandt Mikkel Hansen 250 kg mel fra den franske mølle, der blev brugt i konkurrencen.

Førstepladsen modtog et tre-dages kursusophold i Frankrig.

Det nye baguette sælges i en periode til intropris hos Pompei i Saltgade i Ribe.


En lang række af Danmarks bedste bagere havde valgt at tilmelde sig konkurrencen om Danmarks bedste baguette, der blev afholdt på den franske ambassade i København. Foto: Henrik Tonnesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Henrik fra Hviding er stolt over at være hjerteløber: - Der er ikke noget, der er større end at være med til at redde liv

Annonce