Annonce
Ugeavisen Ribe

Bedemænd i Ribe udfordres af skiftende regler

Bente Kirkegaard er frustreret over, at regler for bisættelser og begravelser igen og igen ændrer sig, og det gør hendes job som bedemand ekstra udfordrende for tiden. Foto: René Aunsbjerg Fogh
En hverdag som bedemand er ikke nem under corona. De skal forholde sig til skiftende regler og kan ikke give det trøstende kram eller varme håndtryk, som mange efterladte har behov for.

Ribe: Hvor mange må der være med til en bisættelse eller begravelse i kirken og hvad må man, når ens kære er afgået ved døden?

Det er spørgsmål som disse, som to af Ribes bedemænd, Bente Kirkegaard, og Betty Jensen fra Skov Madsen Bedemandsforretning, ofte møder i sorgens stund. Og det kan de ikke svare på uden tøven, for reglerne under coronapandemien ændrer sig hele tiden.

- Jeg har kontakt med mange forskellige kirker, og der er stor forskel på, hvor mange der må være de enkelte steder. Førhen kendte vi reglerne for de enkelte steder, men nu skal jeg have fat i en kirketjener eller en graver for at forhøre mig hver gang, for reglerne fortolkes forskelligt fra kapel til kapel og fra kirke til kirke. Det er frustrerende, alt er også mere omstændigt, og så fratager corona folk muligheden for at gennemgå en ordentlig sorgproces, siger Bente Kirkegaard.

Hun efterlyser derfor klarere og faste regler fra kirkeministeriet.

Også Betty Jensen oplever, at der er mange flere hensyn og forholdsregler, hun skal tage højde for under corona. Men det værste for hende er skulle være budbringer på nedslående nyheder.

- Det er ikke sjovt at skulle fortælle de pårørende, at der kun må være en tredjedel eller måske mindre i kirken, end de gerne vil have med til en bisættelse. Når man er i sorg, har man rigtig meget brug for at være sammen med andre, siger hun.

Annonce

Ser mange nye mennesker

Både Bente Kirkegaard og Betty Jensen fortæller, at vante rutiner i deres hverdag nu - ligesom det er hos mange andre - er meget anderledes.

- Det, der er sværest, er faktisk, at man ikke kan give hånden og sige pænt goddag til folk. Det er ret grænseoverskridende. Heldigvis kan man jo se hinanden i øjnene, men den respekt og de følelser, der ligger i et håndtryk, mangler jeg, siger Betty Jensen, mens Bente Kirkegaard supplerer:

- Jeg er vant til at holde en hånd og give kram til efterladte, så gør mig ked af det ikke få lov til trøste og støtte. Det er jo en vigtig del af mit job, siger hun.

Derfor mener Bente Kirkegaard også, at bedemænd burde rykkes meget længere frem i vaccinationskøen.

- Vi bedemænd kan ikke undgå at komme ud til både private hjem, plejehjem, sygehuse og kirker, og jeg ser flere nye mennesker hver uge end mange sygeplejersker. Når vi skal afhente den afdøde, skal vi jo enten ind i hjemmet eller ind på plejehjemmet, og når man lige har mistet én, er det jo ikke sikkert, at man lige går og spritter af, lyder det fra Bente Kirkegaard.

Annonce

Tænk i alternativer

Bisættelser og begravelser bliver gennemført, men Bente Kirkegaard påpeger, at kirkeministeriet under coronapandemien giver præsterne lov til at holde en højtidelighed over urnen på senere tidspunkt.


Jeg er vant til at holde en hånd og give kram til efterladte, så gør mig ked af det ikke få lov til trøste og støtte. Det er jo en vigtig del af mit job.

Bente Kirkegaard


- På den måde kan man jo tage en midlertidigafsked med afdøde, hvorefter kremeringen sker, mens man så udskyder selve højtidelighed. Det er sådan noget som det, jeg råder efterladte til. Vi skal tænke i alternativer. Eksempelvis oplevede jeg for nylig en opfordring til, at man efter kirken tog hjem hver for sig og spiste et stykke kage, fik en kop kaffe og sang den samme sang, der var trykt i et hæfte, fortæller Bente Kirkegaard, der også foreslår, at man kan omdanne afdødes Facebookprofil til en mindeside, så alle der ikke kan deltage i en bisættelse, kan dele deres minder der.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce