Annonce
Ugeavisen Ribe

Beslutning om Mølledam udskudt til det nye år

Først i 2020 bliver det afklaret, hvad der skal gøres med Ribe Mølledam for at få et blankt vandspejl. Foto: Martin Ravn
Det bliver først til januar, at Esbjerg Kommunes politikere beslutter sig for, hvad der skal ske med Ribe Mølledam
Annonce

Ribe: Det bliver først i begyndelsen af 2020, at der - måske - kommer en afklaring på, hvad der skal ske i Ribe Mølledam. Politikerne i Teknik- og byggeudvalget valgte nemlig på deres møde fredag at udsætte sagspunktet.

På mødet skulle politikerne ellers have taget politisk stilling til den rapport, som Orbicon kom med, hvori der var forslag til, hvordan der kan laves et blankt vandspejl i Ribe Mølledam. De forslag, som rapporten kom med, faldt dog ikke umiddelbart i Esbjerg Kommunes smag, for oplægget på dagsorden lød på, at ingen af de fem nedskrevne forslag ifølge Miljøforvaltningen var relevante at arbejde videre med.

- Vi har sendt sagen ud til de enkelte politiske grupper, for vi tror, der er behov for, at sagen bliver drøftet der, så vi efter en beslutning ikke skal ud i politiske diskussioner om sagen, siger udvalgsformand Søren Heide Lambertsen(S), der finder beslutningen på mødet fornuftig.

- Mange har udtrykt en holdning i forhold til vandspejlet i Mølledammen, så jeg tror, det er fornuftigt at få drøftet det i partierne og få lidt ro på i forhold til, om vi følger forvaltningens indstilling, eller om Mølledammen skal renses op, siger Søren Heide Lambertsen.

I stedet skal man på baggrund af konsulentfirmaets konklusioner arbejde med andre løsningsmuligheder for at tilvejebringe et frit vandspejl i Mølledammen. Disse kunne muligvis omfatte et samarbejde med staten omkring mulighederne for at forbedre af passageforholdene til Ribe Vesterå. Men hvad det ender med, bliver altså først afklaret om en måned eller to.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce