Annonce
Ugeavisen Ribe

Biologinørder fra Ribe Katedralskole forsker i lort

Ribe Katedralskoles biologihold har deltaget i et landsdækkende forskningsprojekt. Privatfoto
Elever fra Ribe Katedralskoles biologihold har deltaget i et stort landsdækkende anerkendt forskningsprojekt.
Annonce

Ribe: Ribe Katedralskoles elever fra biologiholdet 3BiB har deltaget i et landsdækkende projekt, der har til formål at undersøge udbredelsen af antibiotikaresistente bakterier hos kæledyr.

Eleverne har indsamlet afføring fra hunde og katte – samt et enkelt marsvin, hvorefter prøverne er blevet behandlet i biologilokalet. Bakterier fra dyrenes afføring er blevet dyrket på petriskåle tilsat antibiotika, hvorefter det kan ses, om der er antibiotikaresistente bakterier i dyrenes afføring.

Det er ”BioJørgen” alias Jørgen Baungaard Hansen, der har fået holdet med i forsøget.

- Det er i biologiundervisningen vigtigt at udføre eksperimenter, der i praksis undersøger forskellige aspekter af biologien. At deltage i dette projekt er rigtig spændende, fordi det bidrager til ”rigtig forskning” og er relevant for vores hverdag, siger han.

Forskning i kæledyrs afføring

Formålet med projektet er dels den videnskabelige undersøgelse af antibiotikaresistente bakterier i fæces fra kæledyr, dels at bidrage til et øge befolkningens kendskab til antibiotikaresistens og endeligt at drage nytte af de ressourcer, der ligger i ”borger-inddragende” forskning.

Dyr og mennesker kan smitte hinanden med bakterier, og mange mennesker af os lever meget tæt med vores kæledyr, især hund og kat. Selv raske dyr kan bære mikroorganismer, som kan overføres fra dyr til mennesker.


At deltage i dette projekt er rigtig spændende, fordi det bidrager til ”rigtig forskning” og er relevant for vores hverdag.

Jørgen Baungaard Hansen


- Projektet her er et godt eksempel på det, vi kalder cityzen science – altså videnskabelige undersøgelser, der inddrager hjælp fra almindelige borgere. Resultaterne af vores forsøg viste, at der faktisk var en del af kæledyrene, der bar på bakterier, som var resistente over for en eller flere typer antibiotika, og det er jo tankevækkende, siger Jørgen Baungaard Hansen.

Annonce

Lidt ulækkert

Eleverne fra Jørgens biologihold var ikke alle sammen lige vilde med at forske i fæces - altså afføring - fra deres egne kæledyr.

- Jeg synes, det var grænseoverskridende, og det var lidt ”ulækkert”, siger Anne Bladt.

Dog var der generelt en stor interesse i at deltage i projektet, og eleverne synes, der var interessant, at resultaterne bruges til forskning på et universitet.

- Projektet har været rigtig spændende at deltage i. Det er særlig sjovt, at det har været afføring fra vores egne kæledyr, der er blevet undersøgt, siger Mathilde Olesen og Caroline Søberg samstemmende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce