Annonce
Ugeavisen Ribe

Borgmester: - Det har været nødvendigt at fjerne kommunale arbejdspladser fra Ribe

Borgmesteren ser det som en nødvendighed at tømme rådhuset for kommunale arbejdspladser så de i stedet kan få statslige ind og dermed også lejeindtægter. Foto: Bo Maimburg
Borgmesteren glæder sig over, at rådhuset i Ribe indtages af statslige arbejdspladser. Han ser det samtidig som en nødvendighed at flytte kommunale arbejdspladser til Esbjerg.

Ribe: Der var flere punkter på dagsordenen, da borgmester Jesper Frost Rasmussen og UGE-Avisens journalist mødtes til en ”På tomandshånd” snak.

Da kommunalvalget nærmer sig, var der to centrale spørgsmål, der skulle svares på.

Hvad er det bedst der er sket i den tid, du har været borgmester i kommune?

Annonce

- Jeg synes, at det er lykkes at samle hele kommunen meget bedre, end før jeg blev valgt, og vi har skabt en samlet enhed. Jeg har forsøgt at være hele kommunens borgmester, og jeg har været synlig og tilgængelig. Det er min klare opfattelse, at vi har lagt de problemer, der kom ved kommunesammenlægningen bag os. Det var mit største ønske, da jeg blev borgmester, og det synes jeg er lykkes, siger Jesper Frost Rasmussen.

Hvad håber du, der er sket i løbet af de næste fire år, hvis du bliver genvalgt?

Jeg synes, at det er lykkes at samle hele kommunen meget bedre, end før jeg blev valgt, og vi har skabt en samlet enhed. Jeg har forsøgt at være hele kommunens borgmester, og jeg har været synlig og tilgængelig. Det er min klare opfattelse, at vi har lagt de problemer, der kom ved kommunesammenlægningen bag os. Det var mit største ønske, da jeg blev borgmester, og det synes jeg er lykkes

Jesper Frost Rasmussen

- Jeg håber, at der er flyttet folk ind i nye boliger på Jernstøberiets grund, for det har jo været i proces i lang tid. Og så håber jeg, at Ribe Aktivitets og Historiepark er blevet så stor en attraktion, at den tilfører endnu flere gæster til Ribe.

Skal ikke splittes op

For nogle måneder siden blev det drøftet i medierne, om det var en ide, at man splittede de store kommuner op igen. Det har borgmesteren naturligvis set, men han ser ikke nogen grund til, at det kunne ske i Danmarks femtestørste kommune.

- Med de opgaver, vi som kommune har fået pålagt, har jeg svært ved at se det blive løftet i mindre kommuner. Der er måske kommuner, der har haft det svært, men jeg er sikker på, at det er den rette løsning, vi har valgt også her i kommunen. Rent teknisk vil en lille kommune skulle have tilført statslige midler, hvis de skulle klare et rimeligt niveau.

Nogle kommuner – heriblandt Sorø, Holbæk og Odder - har valgt at omdøbe deres byråd til en kommunalbestyrelse. Har I overvejet det?

- Vi har ikke drøftet det, men vi bruger begge betegnelser lidt i flæng. Vi afholder byrådsmøder, men os der er valgt opfatter os som en kommunalbestyrelse, og vi er kommunalbestyrelsesmedlemmer. Jeg synes, at det er vigtig, at man optræder og agerer som en bestyrelse for hele kommunen. Jeg mener ikke, at det er så vigtigt, hvad vi kalder det, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce

Destinationen er stadig det rigtige

Borgmesteren erkender, at der er sket noget, da turismen skulle skilles ud fra Business Esbjerg, og han slår fast, at der hele tiden har været fokus på at lave den rigtige fordeling af erhverv og turisme.

- Der hvor jeg ser at det er gået galt er, at vi har født en destination uden penge og en startkapital, og det har givet udfordringer. Vi er startet med at give destinationen mulighed for at få en kassekredit, og udgangspunktet er, at vi skal bruge de samme penge som tidligere. Jeg tror på, at vi løser problemet fremadrettet, og jeg tror stadig på, at Destination Vadehavskysten er den helt rigtige løsning, for Fanø og Esbjerg kommuner der har nogle styrker, hvor vi kan spille hinanden gode.

Jesper Frost Rasmussen har endnu engang været med i en åben og ærlig snak med UGE-Avisen Ribes journalist. Foto: Bo Maimburg

Der er planer om at Esbjerg Kommune trækker sig ud af Legoland Billund Resort. Vil de penge overgå til turismen, hvis man tager denne beslutning?

- Hvis man ikke mener, at man får den rigtige værdi ud af samarbejdet med Legoland Billund Resort skal man jo ikke være med i det. Og hvis det sker, kan destinationen jo bruge pengene på noget andet.

Annonce

Rådhuset tømmes og fyldes

Et af de store samtaleemner i Ribe igennem de senere måneder har været, at der er udsigt til, at der kommer statslige arbejdspladser til byen. Samtidig har kommunen trukket de fleste af de kommunale medarbejdere til Esbjerg, og det har skabt en vis undren i Ribe.

- Vi har vedtaget, at vi skal udnytte de lokaler, vi ejer, bedre for at spare penge. Og det er årsagen til, at vi nu har tømt bygningen, så vi i stedet kan få lejeindtægter fra staten. Vi sparer på den måde en del penge på den kommunale administration. Det har været nødvendigt, og det kan selvfølgelig været lidt ærgerligt for folk i Ribe, men jeg glæder mig over, at der kommer mange statslige arbejdspladser til byen. Det kunne jo ende med, at færdselsstyrelsen køber bygningen, gisner borgmesteren.

- Vi skal drive kommunen på en økonomisk og effektiv måde, og vi skal spare alt det, vi kan, på de administrative opgaver. Vi kigger på alle de matrikler, vi ejer og dem, vi lejer, og vi gør hele tiden, hvad vi kan for at gøre det så godt som muligt.

- Det er ikke et mål at fjerne arbejdspladser fra Ribe, men det har været nødvendigt. Vi har lige kigget på, hvordan vi kan placere offentlige arbejdspladser på første sal i seminarieHuset. Jeg kan godt forstå, at man godt vil sikre, at der er arbejdspladser i hele kommunen. Men vi skal omvendt drive kommunen så effektiv som muligt, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Red Barnet efterlyser familier til deres oplevelsesklub

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Mikael vil være Ribes og landbrugets stemme

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Ny selvstændig coach i Ribe: Marianne er sprunget ud på dybt vand

Ugeavisen Ribe

Mindeord over Sten Børsting

Ugeavisen Bramming

LA-spids: - Vi skal selv tage større ansvar

Ugeavisen Ribe

Hanne har doneret stamceller og reddet liv: - Det er en god gerning ligesom at give blod

Ugeavisen Ribe

Konservativ Ribepolitiker ser flere muligheder for at blive valgt denne gang

Ugeavisen Ribe

Sønderjysk mad på menuen til Folkemødet i Ribe: Topkok står bag maden til fællesspisninger

Ugeavisen Bramming

Musik og debat om Højskolesangbogen

Ugeavisen Ribe

CS Bilsyn er kommet godt på plads i nye lokaler

Ugeavisen Ribe

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Ugeavisen Ribe

Mere inspiration til kunderne i JYSK i Ribe: Ny butikschef har stor ombygning som første opgave

Ugeavisen Ribe

Ribe HK’s ungdomstrænere fik gode ord fra ligatræner

Ugeavisen Ribe

Testcenter flytter til mindre lokaler i seminarieHuset

Ugeavisen Ribe

Roager Sogn inviterer til festival

Ugeavisen Ribe

Jacob og Jakob er udtaget til U21 EM

Ugeavisen Ribe

Vilslev og Jedsted har fået et flot foreningshus

Ugeavisen Ribe

Andelskassen Ribe bakker op om foreningslivet i Øster Vedsted

Ugeavisen Ribe

Roagerildsjæl vil i byrådet igen: Alex vil handle frem for at snakke

Ugeavisen Ribe

Kirsten nyder at tage den gule jakke på i Ribes natteliv: - Jeg føler, jeg gør en forskel om natten

Ugeavisen Ribe

Ribes aktivitetshus er sikret: Kommunalt budgetforlig får drøm til at gå i opfyldelse

Ugeavisen Ribe

KLUMME: ”Dem og os”, en klumme om UFO´er, Hitler, Taleban og Ribe-Esbjerg-forholdet

Ugeavisen Ribe

Dagli'Brugsen bidrager atter til lokale foreninger i Gredstedbro

Annonce