Annonce
Ugeavisen Ribe

Bosætning i Ribe: Nogle vil midtby, mens andre vil længere ud

Luftfoto over Ribe, der er set fra nordvest med Ringvejen i forgrunden.
Annonce

Ribe: Bosætningskoordinator i Esbjerg Kommune, Pia Enemark, er den person, der tager sig af de folk, der går med ønsker om at flytte til Ribe. Det handler primært om dem, der gerne vil have en lejebolig eller dem, der vil købe et hus eller en ejerlejlighed.

- Vi mærker hele tiden, at der er en stor interesse for at flytte til Ribe, ud fra de godt 5.500 mennesker, der flytter til vores kommune om året. Vi får hele tiden masser af henvendelser fra folk, der ønsker vores hjælp, og vi gør altid, hvad vi kan for at give dem det rette billede af, hvad vi kan tilbyde i hele kommunen, siger Pia Enemark.

- Vi oplever, at de voksne uden børn gerne vil bo helt inde i midtbyen, mens børnefamilierne gerne vil lidt længere ud i Ribes yderområder til boliger, der er lidt mere familievenlige. Vi har en meget tæt kontakt til udlejerne, og vi finder stort set altid en bolig, som passer dem. Vi kommer ikke så tit i kontakt med dem, der ønsker at bygge hus, for de tager direkte kontakt til ejendomsmæglerne eller kommunens salg af byggegrunde, siger hun.

På hjemmesiderne www.nyiesbjerg.dk og www.byggegrunde.esbjergkommune.dk kan finde frem til, hvem man skal kontakte, hvis man ønsker det ene eller det andet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Løver efterlyses i Ribe

Annonce