Annonce
Ugeavisen Ribe

Brand og røg hos Lasbo Photocare i Ribe

Torsdag morgen udbrød der brand i kælderen hos Lasbo Photocare Ribe. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce

Ribe: Blot to dage efter en glædelig genåbning af Lasbo Photocare Ribe, kan butikschef Minna Poulsen nu se frem til endnu en periode med en lukket butik. Torsdag morgen klokken 6.14 gik alarmen om brand og røgudvikling i butikken, og da Sydvestjysk Brandvæsen ankom, fandt de en mindre brand i butikkens kælder. Den fik de hurtigt styr på, men branden medførte en del røgudvikling i butikken, og kort efter kom beboerne fra Tvedgade 3 og gjorde opmærksom på, at der også var røg hos dem.

- Der har åbenbart været en form for underjordisk forbindelse mellem de to bygninger, måske en fjernvarmeledning, så nu er vi ved at få røgen væk derfra. Inde i butikslokalet har vi en overtryksventilator igang, men jeg tør ikke sige, hvornår lokalet er klar igen til at åbne, sagde indsatsleder Thomas Staal Laugesen torsdag morgen, og tilføjede, at teknikere også skal igang med at undersøge, hvad årsagen til branden er.

Minna Poulsen, der naturligvis var noget rystet torsdag morgen, kunne senere på dagen fortælle, at der nok går en uges tid, før hun kan åbne igen.

Butikslokalet blev fyldt med røg, og brandfolkene måtte smadre ruden i fordøren for at komme ind. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Butikslokalet blev fyldt med røg, og brandfolkene måtte smadre ruden i fordøren for at komme ind. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce